Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hvorfor bliver fingrene rynkede i vand?

Børn med autisme tvinger dig til at være nærværende. Når du lytter, så får du ofte en anden forklaring, end den du selv tænkte på. Læreren er ikke altid den klogeste.

Yvonne Olsen
2 kommentarer
14. september 2016, kl. 17:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Børn med autisme ser verden med andre øjne, end du og jeg gør. Hvornår er vi klar til at lytte?

Jeg er folkeskolelærer og autismerådgiver på Nr. Vedby Skole og Børnehus. Mit udgangspunkt er ydmyghed og respekt overfor mennesker, der tænker og oplever verden på en anden måde end du og jeg. Jeg ønsker at skrive den gode historie, der hvor det lykkes i skolen for børn og unge med autisme. Jeg håber at mine indlæg, ideer og løsningsforslag kan anvendes på andre skoler, således at vi fremadrettet kan skabe en skolegang for børn og unge med autisme, så også de bliver så dygtige som de kan. Mine indlæg tager altid udgangspunkt i virkelige oplevelser fra mit job som lærer.

Emil havde flettet fingrene på begge hænder, så de lignede et garnnøgle. Han stak hænderne helt op foran mine øjne, for at fange min opmærksomhed. Vi er i svømmehallen og jeg ser, at fingrene er helt hvide og rynkede. ”Vaskekonefingre”, tænker jeg og spørger: ”Hvad kalder man dine fingre”? ”Hypermobile”, svarer han, og først nu opdager jeg, hvordan nogle af hans fingre ligger i en stilling, som almindelige hænder umuligt ville komme ud i. Jeg giver ikke op og fortæller: ” I gamle dage, da konerne stod og vaskede tøj, så havde de hænderne i vandet i meget lang tid. Deres fingre blev hvide og rynkede, derfor kalder vi sådan nogle fingre for ”vaskekonefingre””.

Emil virkede ikke særlig interesseret i min beretning, tænkte sig lidt om, kiggede på mig og sagde: ”Når fingrene ligger i vand, så bliver de rynkede, de får folder. Det har naturen bestemt, for så kan mennesker lettere holde fast på ting under vandet. Hvis mine fingre var uden rynker, så var de alt for glatte og ting i vandet, ville smutte ud af fingrene på mig. Når jeg går i vandet, så ved jeg, at efter fem minutter, så er mine fingre så foldede, at jeg sikkert kan holde på de glatte ting i vandet”.

Hvem blev klogere i dag? Jeg gjorde. Emil kunne ikke bruge min kulturhistoriske fortælling til noget, men han havde tænkt over, hvorfor fingrene ændrer sig i vand. Jeg ved ikke om han har ret, men han gav en meget overbevisende forklaring.

Emil ville vise mig sine hypermobile fingre, jeg så dem ikke, fordi jeg havde en anden dagsorden i mit hoved. Jeg lærte i dag, at se og lytte før jeg taler. Verden er hektisk, der er meget vi skal nå, men hvis vi ikke stopper op og er nærværende over for hinanden, så bliver fællesskabet ligegyldigt. Tak Emil, fordi du fik mig til at stoppe op og lytte til dig i dag.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvorfor bliver fingrene rynkede i vand?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS