Hvordan skaber vi gensidig tillid i samarbejdet med etniske minoritetsforældre?

Er det mærkeligt, at det er svært at indgå i et fællesskab, når samfundsretorikken konstant sætter spørgsmålstegn ved medlemsberettigelse og et politisk flertal indfører paradigmeskifte i udlændingepolitikken med et klart budskab om, at medlemskabet er til låns.

Mennesker omtales som naturfænomener, som strømninger og overflod. Glemmer vi, at der er et menneske med værdier og holdninger bag tørklædet og der er potentiale og fornuft i sproget, vi ikke forstår? Uanset hvilken politisk holdning vi har, må det være vores opgave, at holde skole med hensigt på at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle, uafhængig af etniske, kulturelle, religiøse eller sociale baggrunde. Som lærere i folkeskolen bør vi være ambassadører for mangfoldigheden og gøre det til vores professionsstolthed, at åbne verden for børnene.

Det kræver, at forskelligheder ses som ressourcer frem for problematikker. Og at forældrene anerkendes for det de er, nemlig betydningsfulde ressourcer for deres børns sociale og faglige udvikling. Hertil hører et behov for interkulturel kompetenceudvikling samt prioritering af tid til fælles refleksion og dialog på området.

Min erfaring er, at mange flersprogede forældre gerne vil engagere sig i deres børns skoleliv, men de er i tvivl om hvordan.

5 spørgsmål du kan stille dig selv på vejen mod det gode forældresamarbejde med flersprogede forældre:

Har du indsigt i familiens erfaringsbaggrund?

Har forældrene viden og erfaring, som kan anvendes i samarbejdet? Gennem anerkendelse og interesse for familiernes baggrunde og erfaringer, kan du invitere til ligeværdig dialog og give forældrene en oplevelse af, at kunne bidrage til samarbejdet.

Er forventningerne til samarbejdets formål, indhold og form tydeligt defineret?

Hvorfor holder vi møde i dag? Hvorfor er det vigtigt at deltage? Hvorfor taler vi om sengetider og madpakker? Ting som virker basale, er det ikke nødvendigvis for flersprogede forældre, som er opvokset og opdraget i en anden kultur.

Inviterer samarbejdet til dialog?

Mange møder beror sig hovedsagligt på envejskommunikation. Hvis forældrene skal engagere sig, skal de have taletid. Husker du at give plads, stille spørgsmål og være interesseret i forældrenes perspektiv?

Har forældrene mulighed for at bidrage til samarbejdet på lige fod med etnisk danske forældre?

Hvis ikke forældrene kan formulere sig på samme sproglige niveau som de etnisk danske forældre, kan det få dem til at fremstå uvidende og passive. Gør brug af tolke og skab samtalesituationer og emner, hvor alle kan bidrage. For eksempel i mindre samtalegrupper.

Er der på ledelsesplan formuleret tydelige fælles retningslinier for forældresamarbejde med fokus på etniske minoritetsfamilier?

Foreslå din leder at sætte samarbejdet med flersprogede forældre på dagsorden. Fælles dialog og refleksion om kulturforståelse, mødestruktur og forventninger kan skabe fundament for et fælles afsæt og tydeliggøre skolens visioner for samarbejdet.