Fokus på progressionen: Det er en fed ide at lave øvelser til forskellige niveauer, men tiden begrænser hvad vi kan gøre.
Fokus på mål: Det er vigtigt at tydeliggøre for en selv og børnene hvad målene er med et forløb. Fokus på at eleverne selv er med til at vurdere sig selv og andre. Eksemplet var en måde at dele hold op på hvor eleverne først stiller sig efter hvor gode de selv synes de er - Den metode er også en god måde at lave en simpel midtvejsevaluering på. Dette kunne også gøres simplere, så man kan bruge metoden til de yngste klasser. Det er vigtigt at man både har fokus på de grundlæggende færdigheder og også på de mere varme færdigheder som eks. Samarbejde.
Selv om der er meget fokus på målstyret undervisning, er det vigtigt altid at have fokus på fagets formål og målet om ”glæden ved idræt”. Man skal kunne danne et læringsfællesskab der bygger på glæde.
Fokus på temaer: Hvis man skal ændre kulturen omkring idræt fra at have fokus på et enkelt emne/spil til at tage udgangspunkt i temaer, vil det kræve kurser for alle idrætslærere eller tid til teammøder i idræt - samt lærere som brænder for idræt.
Vi synes modellen til en årsplan med udgangspunkt i temaer var meget brugbar, og noget vi kan arbejde videre med. Ud fra modelle er det også muligt at skabe progression mellem klasserne. Samtidig er planlægningshjulet meget brugbart til at sikre, at man kommer omkring alle tre kompetenceområde.
Hvordan kommer vi videre
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.