I løbet af et skoleforløb oplever vi at en del elever mister lysten til faget. Når eleverne når til udskolingen har de en oplevelse af at matematik er et meget teoretisk, komplekst fag og handler om at løse bestemte opgaver efter bestemte metoder.
På de mange workshops er det igen og igen blevet gentaget vigtigheden af at huske den kropslige dimension og de konkrete øvelser på alle trin, der kan danne grundlag for de faglige begreber.
Hvordan er det faget ser ud på de forskellige trin, indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.Hvad gør det for elevernes tilgang til faget, at skiftet fra indskoling til mellemtrinnet skifter karakter med hensyn til bogsystem.
Det er vigtigt at vi på skolen får en dialog om den sproglige dimension i faget.
Vi tænker også at det vil give god mening, hvis vi fik mulighed for at gå på besøg og opdagelse i hinandens undervisning. Dette vil være et godt fundament for en dialog i fagteamet omkring fagsynet på vores skole.
Træning kontra konkrete opgaver.Metoder og algoritmer kontra en mere eksperimenterende undervisning.
Hvordan sikre vi på de enkelte skoler at glæden og lysten til at lære matematik bliver bevaret?
Er der nogen, der har erfaringer med at implementere et samlet progressionsforløb gennem hele skoleforløbet, hvilke overvejelser gjorde I jer på forhånd og hvilke udfordringer stødte I ind i?
Hvordan bevarer vi elevernes lyst til faget
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.