Hvor har vi lært at tage hensyn til fællesskabet?

Men:

Hvad er det dog der gør at vores samfund har undgået en total nedlukning med udgangsforbud? Hvorfor har vi stadig har mulighed for at demonstrere og ytre utilfredshed med vores regering, der trods alt har klaret det indtil nu? Hvad er det dog, der skaber et fællesskab og et samfundssind, en opbakning til et statsapparat, der handler som det har gjort i Danmark?

Vi har tillid og respekt for faglige autoriteter. Det er sårbart og må ikke misbruges. Tilliden må vi have lært et sted. Magtfuldkommenhed har vi det svært med, så enhver ledelse må huske sin ydmyghed overfor de personer, den arbejder for. Modet til at stille spørgsmål ved autoriteterne, det må vi have lært et sted? Et folketing, der efter det første chok, alligevel tør sige mor Mette imod - det må vi have lært et sted?

Det handler om en tidlig demokratisk indsats. Lad det ikke være en hemmelighed. Jeg tror på betydningen af de brede, almindelige danske pædagogiske daginstitutioner og skoler. Jeg tror på, at det er der man bl.a. lærer at være en velfungerende demokratisk borger. Det kræver en landsdækkende, velfungerende og økonomisk velfunderet pædagog- og læreruddannelse. Det skaber man med en bred, fælles, målrettet økonomisk indsats - ikke ved først at skære den danske læreruddannelse ned til sokkeholderne, for derefter at oprette tilfældige private pædagogiske institutioner som en privat læreruddannelse!