Lærernes Pension sender mig i ny og næ et trygheds- og tillidsskabende brev, hvor jeg oplyses om pensionsmæssige forhold, og jeg er hidtil hver gang blevet oplyst om navnet på det medmenneske, som med sin personlige eller 'computerpersonlige' underskrift hæfter for al den godhed, som ad åre vil strømme mig i møde.
Men nu, hvor markedskræfterne har lagt pensionskassen på knæet og påført pengetanken en lækage, holder såvel bestyrelsesformand som direktør for Lærernes Pension fyldepennen væk, når sagen skal forklares. Ingen person træder med navn og underskrift i karakter, når Lærernes Pension per brev orienterer om lækagen.
Om ledelsen har sovet i timen, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er pinligt mere fejhed end forglemmelse, når man undlader at give sig til kende med navn og underskrift.
Sven Holme Jensen
Nakskov
Hvor er underskriften
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.