Til undervisningsminister Bertel Haarder. Torsdag den 29. september besøgte du Århus Dag- og Aftenseminarium. Sammen med 300 lærerstuderende og seminarielærere hørte jeg dig fortælle om dine tanker og visioner for folkeskolen. Du sagde blandt andet: »Vi skal styrke evaluerings- og videnskulturen, og vi skal være bedre til at bruge forskningen«.
Herefter fortalte du meget om, hvorfor du, regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne synes, det er godt at indføre tvungne nationale test i folkeskolen.
I den forbindelse stillede jeg dig følgende spørgsmål: »Med hvilke henvisninger til forskning, sagkundskab og erfaringer kan du underbygge, at det er en god idé at indføre tvungne nationale test i folkeskolen?«
Jeg tænker naturligvis på både internationale og nationale resultater, drøftelser og erfaringer, og derfor fandt jeg din henvisning til den tidligere læseforsker og direktør ved Danmarks Pædagogiske Institut, Mogens Jansen, for et noget spinkelt grundlag. Jeg vil gerne bede dig om at uddybe dit svar med konkrete henvisninger til forskning - for eksempel om erfaringerne fra England, Wales og Skotland - ligesom jeg vil bede dig henvise til Mogens Jansens anbefalinger af obligatoriske, nationale test.
Hvor er dokumentationen, Haarder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.