Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hvor blev naturen af?

Inspireret af en debat på Naturmødet i Hirtshals om hvordan børn får glæde ved naturen, har jeg gået og funderet over, hvor naturen mon egentlig er blevet af i biologiundervisningen.

Charlotte Trolle Olsen
Start debatten
14. juni 2019, kl. 00:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Er det vigtigt, at man kan genkende lærkens sang om foråret? Hører det med til den almene dannelse at kende de mest almindelige dyre – og plantearter i Danmark? Er glæden ved at kunne navnene på de ting man møder, blevet væk?

Tilføj beskrivelse

Jeg har netop været censor ved den Fællesfaglige naturfagsprøve. Det var en positiv oplevelse med en flok søde, for det meste velforberedte unge mennesker, der havde arbejdet med deres problemstillinger og udført undersøgelser, brugt modeller og perspektiveret - nogle bedre end andre.

Der blev talt om planters fotosyntese og dyrs levevilkår, vands kredsløb og klimaforandringer, strålings skadelige påvirkning og CO2 – masser af CO2. Det skal lige siges, at jeg er stor tilhænger af den Fællesfaglige prøve, da jeg synes, det giver rigtig god mening, når tingene nu hænger så meget sammen imellem fagene, som de gør. Men samtidig begræder jeg jo lidt, at naturen bliver problematiseret, og at der ikke rigtigt er plads til begejstringen over dyrene og planterne i den. Det er blevet til dyr og planter som et overordnet begreb – ikke den enkelte art.

Er det så et problem? Ja, det synes jeg faktisk, og det var også det man kom frem til ved debatten på Naturmødet. Hvis vi vil have de kommende voksne til at passe på naturen og alt det levende, så skal de først lære den at kende. Det kræver, at man kommer ud i den og kigger på den og lytter til den og undrer sig sammen. Jamen, det er der slet ikke tid til, lyder det fra mange biologilærere (også fra mig). Og da slet ikke i de ældste klasser. Jamen, kan vi da ikke ligeså godt lære om fotosyntese, CO2, klimaforandringer, stråling og kredsløb ude i naturen, hvor det meste af det ligesom alligevel foregår? Man møder jo altid noget på sin vej, som man kan lære navnet på og lære om – både dyr, planter og naturfænomener.

Skoleåret lakker mod enden - jeg tror såmænd, at mine elever skal slæbes med til søen med ketchere, bakker og lupper, inden vi går på ferie, og så skal de lære navne og nøgle dyr og planter, ja, de skal. Mon ikke vi så også kommer til tale om både det ene og det andet kredsløb undervejs? Og måske får bare en enkelt elev lært at holde lidt mere af naturen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvor blev naturen af?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS