Hvor blev frokosten af i den nye folkeskolereform?

For et par dage siden blev jeg opmærksom på et skolemåltidstilbud fra en kommune i københavnsområdet til kommunens elever og deres forældre.

Den tilbudte mad, hører i bedste fald til den lette ende af snackklassen og forsøges solgt med fristende vendinger som "Klassisk pølsehorn" eller "humpel agurk". Eller hvad med "pizzasnegl, grov, hertil skrællet gulerod" osv. Men hvad er alternativet? Alternativet er, sat lidt på spidsen, flade madder som da farfar var dreng eller en tur til den nærmeste 7/11.

Naturligvis findes der heldigvis, mange forældre, som sætter en ære i, at give deres børn ordentlig mad med i skolen. Men hvor er vi henne, hvis man ikke har mulighed for at opbevare sin frokost på køl? Mange skoleelever har ikke den mulighed, da det er en for dyr udgiftspost på skolernes i forvejen pressede budgetter, med køleskabsplads til alle elevernes madpakker.

Alt for mange, især de store elever, springer både morgenmad og frokost over. Man vægter 30 minutter i "kassen" højere end morgenmad, som ikke nødvendigvis er det vigtigeste måltid på dagen, men væsentligt, hvis man skal kunne præstere noget som helst i løbet af dagen. Frokosten er erstattet af slik, sodavand eller fastfood. Det er ikke rocket sience, at det kommer til at knibe med koncentrationen i dagens sidste timer mellem 15.00 og 16.00 efter et sukkerfyldt og næringsfattigt fødevareindtag.

I forbindelse med den nye folkeskolereform, er det blevet vigtigere end nogensinde før, at elevene indtager et godt og nærende måltid mad i løbet af skoledagen. Der hersker ingen tvivl om, at en elev med fyldt mave fungerer bedre end én med tom mave. Hvis det vel at mærke er god mad med energi og smag.

Så er det man undres. Hvordan kan man søsætte et så storstilet og forkromet projekt, som en ny folkeskolereform, hvor det kræves at elverne går flere timer i skole, uden at indtænke en madpolitik eller et fornuftigt tilbud, som forældrene kan tilkøbe til en rimelig pris? Intet sted står det beskrevet, hvordan man kommer rundt om denne meget synlige problematik.

Der er mange private frokosttilbud på markedet. Problemet er bare, at disse tilbud er sat i verden for at generere indtægter til de firmaer der tilbyder dem. Da prisen på et måltid ikke må bliver for høj, da forældrene i så fald fravælger tilbuddet, er kvaliteten ofte derefter.

Så lad dette indlæg være en opfordring til politikerne i henholdsvis undervisningsministeriet, fødevareministeriet og finansministeriet om at være deres ansvar bevidst og indføre en langtidsholdbar og bæredygtig madpolitik i de danske folkeskoler. Ellers kommer den faglige satsning i folkeskolen ikke til at fungere. Og det kommer til at kunne aflæses i de kommende Pisa-rapporter. Uha da!