Hvor bekymrede skal vi være for finansieringen af mere praktik og efteruddannelse af praktiklærere?

Med LU23 kommer der også til at ske ændringer på praktikområdet. Først og fremmest bliver der (gen-) indført en ekstra praktikperiode i løbet af den fireårige uddannelse, og ikke uvæsentligt bliver der tale om en helt anden prøveform på den afsluttende praktik på fjerde årgang – en såkaldt professionsprøve, hvor den studerende skal vise kompetencer i forhold til at kunne undervise.

En sådan prøveform kræver naturligt nok også kompetencer af de tilknyttede praktiklærere (fremover uddannelseslærere), og med ønsket om mere og bedre praktik, der skal give de studerende flere erfaringer med f.eks. konflikthåndtering og forældresamarbejde og de øvrige aspekter af lærerarbejdet, må det også kalde på et mere langsigtet og målrettet arbejde med at få efteruddannet de praktiklærere, der skal indgå i den afsluttende prøve.

Hele praktikområdet skal fra 2024 finansieres gennem de bloktilskud, der hvert år tilflyder kommunerne. 75 millioner kroner skal findes inden for den eksisterende ramme, så der bliver altså ikke tale om en ekstra tilførsel. De 75 millioner kroner skal samlet set dække udgifterne til praktikafvikling, samarbejdet mellem praktikskolerne (fremover uddannelsesskoler) og professionsskolerne og ikke mindst efteruddannelse/ opkvalificering af praktiklærerne.

Nu kan en sum på 75 millioner kroner jo lyde ganske voldsom og besnærende, men her skal man være opmærksom på, at det allerede nu er ganske vanskeligt for rigtig mange skoler at leve op til kravet op, at der skal være mindst en uddannet vejleder på en praktikskole.

Når man går fra en kompetencemålsprøve til en professionsprøve, vil kravene til praktiklærerne også ændre sig, og i den ideelle verden skulle alle praktiklærere have været igennem en vejlederuddannelse, hvis man for alvor mener, at målet skal være en bedre og mere kvalificeret praktik for de lærerstuderende.

Oplægget til LU23 indeholder også en tanke om, at den afsluttende professionsprøve afvikles individuelt, hvilket fordrer endnu flere praktikskoler for at kunne imødekomme behovet. Skoler, der ikke er praktikskoler for nuværende, kan derfor på sigt blive inddraget i praktikafviklingen.

Praktikken og prøveafviklingen for de kommende studerende på fjerde årgang kan derfor blive en bekostelig affære, ligesom selve praktikken på de tre øvrige niveauer i læreruddannelsen også skal aflønne de praktiklærere, der er tilknyttet praktikafviklingen.

I Praktiklærerforeningen vil vi følge den kommende tids forhandlinger om detaljerne i LU23 tæt.

Hvordan ser det ud i det danske læreruddannelseslandskab hos jer? Er I ude på skolerne forberedt på de ændringer, den nye læreruddannelse fører med sig?

Læg gerne en kommentar i kommentarsporet.