Hvis undervisning er godt, så er mere undervisning selvfølgelig bedre.

Og sådan har debatten gået om regeringens folkeskolereform, med et crescendo først i juni før også det konservative folkeparti havde fået den mikrofontid, der hørte med til at tilslutte sig forliget.

Men for nu at gå til sagen iført ja-hat, så vil jeg her holde fast i den åbning, der ligger i, at udspillet taler om at øge det antal skoletimer, den enkelte elev oplever. I stedet for blot at øse flere timer ud over årgangene, vil det være oplagt at forfølge et mål, der egentlig allerede er kendt, nemlig:

- At eleverne får alle de timer i de enkelte fag, som læseplaner og andet faktisk beskriver. Altså 40 gange det ugentlige timetal.

Blandt faglærere er det en tilbagevendende ærgrelse, at en klasses timer i et fag over en periode aflyses så tit, at klassen kun får en mindre del at de timer, der står på skemaet - og i læseplanen! Mest udsat et selvfølgelig 1- og 2-timers fag og visse ugedage. Ligesom dansk- og klasselæreres timer også belastes af alle de aktiviteter, der henlægges hertil. Såsom timeløse fag, besøg af diverse vejledere og konsulenter.

Aflysningerne har hver især sin egen gode forklaring, så som temadage, aktivitetsuger, ekskursioner, teater- og biografbesøg, lærers kursus eller sygdom og hvad der ellers sker af spændende og nødvendige aktiviteter udover det almindelige skema. Men desværre netop også ”oveni” det almindelige skemas nødtørftige tildeling af fagtimer.

Når der nu står mere tilstedeværelse på skolen på den kommende dagsorden, så er der i sagens natur interesse for indholdet af den længere dag i skolen. En oplagt måde at komme videre på, vil være i første omgang at fastholde den etablerede timefordeling. Og så øge fagligheden ved fokus på, at alle et fags timer faktisk bliver afviklet af den pågældende faglærer. Det vil således altså først og fremmest dreje sig om nye metoder for planlægning.

Så kunne der måske også blive gjort op med alle de skemaforandringer i skoleårets slutning der kun har til formål at få et timeregnskab til at stemme på anden decimal!

I debatten har der kunnet spores en vis uafklarethed over hvad, der fra undervisningsministerens side egentlig menes med begrebet aktivitetstimer - eller hvad de nu ender med at hedde. Et bud ligger lige for: En del af aktivitetstimerne har vi allerede indarbejdet i skolernes årsplanlægning. De ligger blot oven i de ”almindelige” timer i form af de forskellige aktiviteter, der oplistes her ovenfor. Ved således at sætte hegn om fagenes timetal får folkeskolen sikret fagligheden og alle skolens andre givende aktiviteter får deres naturlige plads som del af den aktivitetstid, som regeringen gerne vil øge skolernes hverdag med.

Hans Jørgen Suadicani

Uddannet som meritlærer i 2012. Arbejder p.t. som vikar på forskellige skoler. Er ikke involveret i DLF eller anden faglig aktivitet.