Hvis det handler om rimelighed?

Svaret er ikke:

Det er urealistisk! For spørgsmålet er ikke om det er realistisk eller ej! Spørgsmålet er om det er rimeligt eller ej?

Svaret er heller ikke:

Det ville binde skolelederne til nogle begrænsninger og begrænse deres ledelsesrum. For spørgsmålet er ikke om det begrænser ledelsesrummet. Spørgsmålet, som ikke bliver besvaret er om det er rimeligt eller ej?

Svaret er heller ikke:

Folkeskolereformen kan ikke lade sig gøre, hvis man gjorde det. For det er ikke det jeg spørger om.

Svaret er heller ikke:

Det kan man bedre aftale lokalt. For det ville svare til at sige at: Det er rimeligt at undervise 25 lektioner i én kommune og rimeligt at undervise 28 i en anden. Og løse den samme opgave; nemlig de centralt bestemte mål for elevernes udbytte i folkeskolen - er dét rimeligt?

Hvis KL og vores forhandlere har udviklet et fantastisk, tillidsfuldt forhandlingsklima, hvor de enigt går ud ad samme spor, og uden krav aftaler at der skal være en rimelig balance mellem opgaverne og muligheden for at løse dem, så synes jeg de mangler at forklare os, hvorfor man ikke kan kalde det rimeligt at undervise et aftalt antal lektioner, så alle ved hvor meget en fuldtidsansat lærer maksimalt skal undervise? Hvorfor er det urimeligt?

Hvis svaret (bag vævende pseudosvar) er: At OK21-arbejdstidsaftalen ikke handler om rimelighed, men om fleksibilitet, ledelsesrum, mulighed for at gennemføre reformen og økonomi, samtidig med at man skaber ro i arbejdsstyrken ved at fjerne loven, er dét så rimeligt? At vi gennem forringede vilkår giver vores arbejdsgivere mulighed for at komme i mål på bekostning af vores helbred?

Kan de ikke forklare dét, så skal man huske på, at det er netop de personer, som vil lave en aftale baseret på rimelighed - tør du det?