Der er forlig om finansloven. Jeg vil koncentrere mig om betydningen for folkeskolen.
Det kan konstateres, at privatskoler opprioriteres. Samtidig lægges der er økonomisk bombe under folkeskolen, primært ved at omprioriteringsbidraget opretholdes.
Vi skal i den kommende hovedstyrelse arbejde endnu hårdere for at påvirke politikerne både på Christiansborg og de lokale rådhuse. De må tage stilling til, hvordan vi fortsat sikrer, at folkeskolen er folkets skole. Hvis man vil have en folkeskole, hvor eleverne bliver så dygtige som muligt, nytter det ikke at udsulte den.
De seneste dages tal, der viser, at antallet af lærere er faldet med 12 % mens elevtallet kun er faldet med 4 % - samtidig med at elevernes timetal er steget - viser problemet. På FTF's kongres sagde Lars Løkke, at omprioriteringsbidraget ikke betyder, at der spares på de borgernære velfærdsområder i kommunerne. Tvært imod skal en del af omprioriteringsbidraget bruges til at sikre denne velfærd. Her skal vi være meget oppe på mærkerne og påvirke politisk.
Hvilken vej peger finansloven?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.