Hvem skal vaske op?

Så er der dækket op til folkeskolereform. Afvekslende undervisning, øget faglighed, flere timer og idræt hver dag garneret med en velfungerende inklusion og radikal kulturændring til dessert. Det menukort kan få enhver politikers og vælgers tænder til at løbe i vand.

Retterne er bestilt af Undervisningsministeriet og Finansministeriet med et solidt flertal af forligspartier bag.

Som ved alle velopdragne selskaber har der ikke været meget tale om prisen. Det har KL og Finansministeriet klaret ude bagved i foråret efter at have banket lærerne på plads, så de kunne levere mere undervisning.

Eller har de?

For lige nu - mens reformen er sendt i høring, og politikerne er blevet enige - begynder der at opstå en vis uro. Som altid er det ude i den kommunale virkelighed, hvor de er nødt til at sørge for, at budgetterne går op, at problemerne viser sig.

For nylig var det i Kolding, hvor de slet ikke kunne få pengene til at passe. Reformen kommer til at koste 90 millioner kroner i landets tiendestørste kommune. Det skal finansieres ved, at 800 lærere skal undervise for det, som med de nuværende regler vil være 110 ekstra lærere. Desuden forsvinder skoleledernes puljetimer, så lejrskoler, ture ud af skolen og ekstra pædagogiske initiativer forsvinder, og der bliver skåret i støttetimer til inklusion, tolærerordninger og ekstra indsats i fysik.

Folkeskolereformens finansiering halter

Hov, hvor blev den afvekslende skoledag, den gode stemning og den gode inklusion af? Skal det afskaffes for at få råd til alt det nye?

Der kan måske findes penge andre steder, og budgettet er ikke behandlet politisk. Kommunen kan måske få del i den pulje, som er sat af til trængte kommuner. Men summa summarum: Det er en voldsom ekstra regning, der bliver skrevet ud her. Endnu ved ingen, hvor mange kommuner der får lignende problemer. Det vil de kommende budgetforhandlinger vise.

Der anes dog konturerne af et gammelkendt billede med et menukort med flotte billeder på forsiden - og hårdt arbejdende lærere, pædagoger og andre ansatte ved opvasken i køkkenet - i hårdt slid for at skrabe sammen til regningen.

Kære politikere, det er altså ikke her, regningen hører hjemme.

Det er bestilleren, altså staten, som skal betale, siger kommunalforsker Roger Buch til folkeskolen.dk. Og det har staten allerede gjort i forbindelse med økonomiforhandlingerne med KL.

»Vi har en fuldt finansieret reform«, siger Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn.

Men hvad så, hvis den ikke er? Så må man hå­be, at forhandlerne fra KL har mod og mandshjerte til at gå til finansminister Bjarne Corydon (S) og kræve en ny omgang ved forhandlingsbordet.