Hvem dræbte skolen (3)…

…tænkes over, ja over hvad? Året, der om få timer er forbi; coronas hærgen; men med vaccinen er håbet endelig tændt.

Håbet om genopdagelsen af undervisning siges også at være tændt; læring, tests, digital topstyring – det hele fader ud, mener nogen. Sådan har det altid været, mener andre, og fremtiden vil komme til at ligne fortiden, siges det. Børn og unge skal være elever, hvis læring empirisk evidens-bevises, fortsætter andre; læring kan statistisk sammenlignes, det er godt, mener nogen. Rådet for børns læring sikrer, at børn lærer noget, siges det; jo, håbet er tændt, i nogens øjne.

Så det står slet ikke så slemt til med skolen; i hvert fald er den ikke død, siges det, af både politikere, forskere, lærere, forældre. Så må det være rigtigt.

Hvordan kan jeg derfor forstå fortvivlelsen blandt børn, unge, lærere og (bedste-)forældre?

Hvordan kan jeg blive ved at tænke, sige, skrive: Noget må gøres, noget må forandres?

Det kan jeg heller ikke, i hvert fald ikke som i det forgangne år, noget nyt må ske, nytår må betyde et år med nyt.

I det nye år vil jeg sige det hele på en ny måde, sproget som noget nyt; håbet om genopdagelsen af undervisning er ikke nyt; men sproget, det siges at være Guds gave til mennesker; jeg må kunne finde på noget nyt.

På genhør på en ny måde i det nye år!

Godt nytår!

www.laerkegrandjean.dk