Da det første elektrisk-drevne tog skulle åbne i København i 1934, var man i tvivl om, hvad man skulle kalde det. Dagbladet Politiken opfordrede den 14. februar 1934 sine læsere til at deltage i en såkaldt elektrisk enquete, hvor de kunne foreslå betegnelser og stemme på dem på samme måde, som man i 1902 havde fundet på ordet bil (se Sprogkræsen 1), men på det tidspunkt var der allerede sat store skilte med bogstavet S op, hvor stationerne var ved at blive bygget, så enqueten kom til at handle om, hvad S’et skulle stå for. Resultatet var: S-tog.' Det kan godt lyde underligt, at man bare kunne sætte skilte med et stort S op, når man ikke vidste, hvad det skulle stå for. Baggrunden er imidlertid, at den første elektriske togbane blev åbnet så tidligt som i 1907 i byen Hamborg, og den næste åbnede i 1928 i Berlin. Betegnelsen for togbanerne var Stadtschnellbahn eller kortere Stadtbahn, og ordet S-tog er simpelthen en blanding af det tyske Stadtbahn/Stadtschnellbahn og det danske ord tog. Tyskerne bruger også et stort S som symbol for deres S-tog, men det tyske S er grønt. Sprogkræsen
Blog
Hvad står S'et i s-tog for
I dag fejrer vi indvielse af den nye metrolinje Cityringen. Navnet er præget af dagens anglicistiske modestrømning. En bybane, en byring, Brian Mikkelsen-cirklen, en c-bane? Nej, lad os være fri: en cityring, det ved man, hvad er. Sjovt nok, er der bare ingen, der ved, hvad et s-tog er.
Hvad står S'et i s-tog for
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.