Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hvad skete der med den lille dreng i »Kejserens nye klæder«

Dorte Lange
Dorte Lange
Start debatten
14. august 2014, kl. 02:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Vi ved det ikke, for eventyret slutter, hvor fidusmagerne bliver afsløret. Hvis kejseren havde spindoktorer, så ville de nok lade den lille dreng undgælde for afsløringen af kejserens pinlige nøgenhed. »Skyd budbringeren« har alle dage været et forsøg på forsvar fra inkompetente magthavere.

Folkeskolen nr. 13 2014

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Når lærere påpeger det uhensigtsmæssige i, at de nu skal udføre alt arbejde på skolen på grund af arbejdstidsloven, og at de får langt mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen på grund af de mange ekstra opgaver, der ligger i folkeskolereformen, så er »skyd budbringeren« regeringens og KL's forsøg på at afværge kritikken. Hvis skoleledere kritiserer rammerne, så risikerer de, som i eventyret, at blive udstillet som nogen, der »ikke dur i embedet«.

Lærere vil gøre alt, hvad de kan, for at give eleverne bedst mulig undervisning inden for de rammer, der er givet. Men det er også nødvendigt at fortælle, hvad der skal til, for at opgaven kan lykkes.

Der skal være tid og rum til at forberede og efterbehandle undervisningen, og der skal være tid og rum til at mødes med kolleger, forældre og ledelse. Det er kommunernes ansvar, og det er det, lærere og DLF gør opmærksom på i debatten - og det er åbenbart irriterende for de politikere, som bærer ansvaret for de nye rammer.

Nogle politikere påstår, at lærerne kritiserer de nye forhold, fordi de nu skal arbejde »lige så meget« som andre. Det er ikke tilfældet. Tværtimod kan man i disse dage opleve udtalelser på for eksempel Facebook fra lærere i stil med:

»Jeg har fri! For første gang i alle mine år som lærer kan jeg holde fri klokken 16.00 i dag! Og i weekenden kan jeg holde fri - i hele weekenden. Tidligere var det meste af søndagen reserveret til forberedelse«.

Nej, kritikken af arbejdsforholdene skyldes ikke, at lærere skal arbejde mere, men at de nye arbejdstidsregler kommer til at gå ud over kvaliteten i undervisningen.

Tidligere arbejdede lærerne, når og hvor det var nødvendigt, og når og hvor det var mest hensigtsmæssigt af hensyn til opgavens karakter. Nu siger arbejdstidsloven, at lærerne skal arbejde på skolen i det tidsrum, som skolelederen har bestemt, medmindre kommunen har indgået en aftale med kredsen. Uden aftale om arbejdstid er lærerne nødt til at følge den rigide opdeling af arbejde og fritid af hensyn til deres helbred.

Alle lærere ved, at det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen, og det bliver vi ved med at fortælle.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hvad skete der med den lille dreng i »Kejserens nye klæder«

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS