Hvad skal vi med folkeskolen?

Torsdag aften sad jeg klar. Ungerne var lagt tidligt i seng. Jeg havde te og småkager klar. Klar til at se Debatten på DR2, med overskriften: Hvad skal vi med folkeskolen?

Jeg så frem til at se folkeskolen blive debatteret. Og blev glad for at se det brede udsnit af debattører. Fra skoleelev til minister. Men jeg blev også skuffet. For kan man debattere folkeskolen, ude at have en meget vigtig aktør med, folkeskolelæreren? Ikke i min optik.

Kære Debatten, hvor var folkeskolelæreren? Hvor var den, der skulle tale fra virkeligheden? Eleven, Ida Pedersen, gjorde det virkelig godt, forældrerepræsentanter ligeså. Men læreren manglede. Helt vildt.

En anden ting der skuffede mig, var Merete Riisagers kommentarer om, hvad vi skal med folkeskolen. I en debat med Elisa Bergmann, formand for BUPL, sagde hun direkte, at undervisning og faglighed (og her er det den boglige faglighed) er folkeskolens primære opgave. Påstanden kom efter, at Elisa Bergmann argumenterede for, at trivsel og kreativitet er en væsentlig del af en elevs læring i skolen.

“Eleverne skal ikke kun blive til noget, de skal også blive til nogen” Udtalte hun. Og det er i min optik en væsentlig del af den danske folkeskole anno 2017. Hvis ikke eleverne trives og har det godt, kan de på ingen måde blive så gode, som de kan. De kan ikke blive nogen. Den påstand er stik imod, hvad Merete Riisager sagde torsdag aften.

Kære Merete Riisager, du er min overordnede chef, men jeg er virkelig uenig med dig. Og det er jeg ikke bare i protest, men fordi mine erfaringer fortæller mig, at trivsel er alfa og omega for en elevs indlæring. Jeg taler af erfaring.

Og ja, der findes elever, der er bogligt fagligt stærke, og ikke vil trives, hvis ikke den boglige faglighed er i top. Men der findes også elever, der har behov for at undervisningen foregår på en lidt anden måde. Bl.a ved at tilføje et praktisk og/eller kreativt islæt. For mange elever, giver undervisningen først mening dér, med hænderne helt nede i et materialer, der former og farver en danskfaglig opgave. For alle elever skal undervisningen give mening. Uanset formen af den. Vi lærere, skal tilgodese begge behov. Og have tiden til det. Det er der bare ikke. Jeg har kolleger, der bevidst springer kreative opgaver over, fordi det tager længere tid, end de boglige opgaver. Det medfører, at mange elever mister meningen og motivationen med det de laver, hvis ikke de har hænderne i det.

Derfor burde der have været en lærer med i debatten: det hele ville give langt mere mening med en, der har hænderne i undervisningen hver dag.