Hvad Salamanca-erklæringen erklærer

HVAD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN ERKLÆRER

Når den rummelige folkeskole tilsyneladende ikke står til diskussion, begrundes dette ofte med, at vi har forpligtet os på den såkaldte Salamanca-erklæring. Men den begrundelse er forkert. Vores udelte rummelighedsskole er ikke funderet på nogen Salamanca-erklæring. Salamanca-erklæringen understreger, at inklusive (rummelige) skoler skal kunne klare både forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter, og de skal sikre, at alle får kvalitet i uddannelsen ved at tilbyde passende undervisningsindhold, forskellige undervisningsformer, undervisningsstrategier. Men i Danmark sørgede vi ikke for at kunne klare noget som helst, før vi indførte vores skolekarikatur. Med et tilfældighedspræget fingerknips indførte vi bare uden videre den rummelige udelte folkeskole, uden først at sikre noget som helst. Som prof. Tetler har anført, så skal vi nu lang tid efter, at rummeligheden har haft frit løb til at kvæle al undervisning og uddannelse, til at se på, om vi måske kan få det hele til at virke. Men sådan noget forudsætter Salamanca-erklæringen er bragt i orden forinden indførelsen af rummelighedfænomenet. Som skolen forefindes nu, har ingen kunne fortælle lærerne, hvordan de, som det er angivet i erklæringen, skal kunne klare forskellige måder at undervise de ekstremt forskellige elevkategorier på inden for det samme klasseværelses fire vægge. Altså det, der kaldes for undervisningsdifferentiering. Men alt det forudsætter Salamanca-erklæringen er afklaret og i orden forinden den ekstremt rummelige skole indføres.

Hos os afklarede vi altså ikke noget som helst. Vi indførte bare rummeligheden. Og bagefter fortalte man lærerne, at fra nu af skulle de til at undervisningsdifferentiere, uden at nogen af dem, der sagde dette, havde nogen som helst anelse om, hvordan sådan noget skulle gøres. Og resultatet er så blevet, at de bogligt svage tabes og de dygtige forsømmes. Og den effekt forudsættes bestemt ikke i Salamanca-erklæringen.

Salamanca-erklæringen taler også om, at børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have en række forskellige støttemuligheder til rådighed, fra en lille smule hjælp i den almindelige klasse til ”særlige undervisningsprogrammer inden for skolens rammer”. Og særlige undervisningsprogrammer inden for skolens rammer handler selvfølgelig om, at skolen kan etablere særlige specialklasser til børn, som af skolen er vurderet til ikke at kunne følge undervisningen i normalklasserne. Formentlig vil det handle om i hvert fald de fleste af – om ikke alle – de børn, der nægtes den for dem nødvendige specialhjælp på særlige specialskoler. Sådanne børn skal altså ikke nødvendigvis sidde i en normalklasse. For dem må skolerne etablere særlige specialklasser. Det giver Salamanca-erklæringen mulighed for. Men det taler man heller ikke om i Danmark. For det er for dyrt. I Danmark taler man meget om at støtte de svage. Men det må bare ikke koste noget.