Hvad med vores skoleledelse?
Jeg arbejder som folkeskolelære med en dagligledelse, jeg er utroligt glad for. Efter en samtale med andre kolleaer, blev der luftet en dyb bekymret for, hvordan deres arbejdsvilkår må blive, hvis KL's krav går igennem. Vores skoleleder har i forvejen en skole på 2 matrikler + rådhuset som sin arbejdsplads. Hvis han frem over også skal stå for at aftale hver enkelt medarbejders vilkår og løn, oven i hvad han ellers har administrative opgaver og personale pleje, kan man jo kun gisne om hvilke opgaver der må falde ned på afdelingslederne og videre ned på koordinatorer. Personligt, har jeg fuld tiltro til, at det er en opgave som vil blive løst professionelt, til gode for både personale og elever, men jeg ønsker ikke det arbejdspres for ledelsen.
Jeg talte i går med en ansat på en institution, hvor hele ledelsen var gået ned med stress, og de som almindelige ansatte, måtte drive stedet efter deres bedste faglige og professionelle overbevisning. Selv om det kan lade sig gøre, er det er en utrolig hård usikkerhed at gå rundt i og det er et skræmmende billede, som vi for en hver pris må undgå bliver en normal i vores pleje- og uddannelsessystem.
Når en lærer bliver langtidssyg eller går ned med stress, er et en utroligt hård omgang for den ramte, der tager lang tid at komme helt over. Men det er også en omstilling for klassen og den enkelte elev at skulle møde deres nye lærer, det kan være en hård opstart som ny lærer eller vikar at skulle lærer den nye arbejdsplads, elever, forældre og kollegaer at kende, samt teamet får en ekstra opgave med at hjælpe den nye tilrette.
Men hvis en af skolens centrale ledere, eller flere af de centrale ledere, bliver syge, er det ikke kun en svært situation for den som bliver syg, for en klasse, en lærer, en vikar, en forældregruppe og et lærerteam. Så er det hele skolen som vil opleve en ændring i arbejdsgange og ansvar, som vil være en svær omstilling for alle.Jeg håber virkeligt at det er gennemtænkt, det der sker, for jeg bliver meget nervøs nu.
Mange hilsner, de bedste ønsker til alle og for en god aftale
Christina Albarts
Hvad med vores skoleledere?
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.