Hvad får os til at udskifte en pædagogik med en anden?

Forskerne diSessa & Cobb skrev i deres artikel Ontological innovation (2004):

Education seems a different matter (than science theories) […] Theories concerning educational matters seem to replace one another, rather than subsume, extend, or complement other theories. Although the state of the art constantly changes, it is often difficult to tell that progress is being made.

Deres pointe er at:

• Teori indenfor den teknologiske videnskab suppleres hele tiden, ellers havde vi aldrig fået mennesker ud i verdensrummet
• Læringsteorier indenfor pædagogik ser ud til at erstatte hinanden uden at bruger noget fra hinanden
• Det kan ofte være svært at få øje på progressionen. Det er som om man hele tiden skal begynde forfra.

Et eksempel

Jeg oplevede for nylig på en konference at høre om et forsøg med en ny mundtlig prøve i matematik, en 2-timers prøve, hvor man arbejdede med matematisk modellering. Det var en meget speciel oplevelse, fordi jeg var en af dem, der drog land og rige rundt da den 2-timers mundtlige prøve i matematik blev indført i 1996. Den gang arbejde vi også meget med matematisk modellering og udviklede sammen med de mange hundrede lærere metoder, hvorpå de kunne få deres elever til at forstå modelleringsbegrebet.

Desværre blev prøven, som også var en gruppeprøve, aflyst igen i 2006. Nu skulle vi tilbage til en individuel prøve, hvis matematik blev udtaget.

Jeg blev derfor glad for at se, at den tilsyneladende var genoplivet som en 2-timers individuel prøve, hvor kommunikationen så godt nok kun foregår mellem lærer/censor og eleven. Men det undrede mig at der slet ikke blev henvist til den gamle 2-timers prøve. At man ikke står på skuldrene af hinanden.

Pendulet svinger

Det pædagogiske pendul svinger hele tiden på den måde, at kommer vi for langt ud af en tangent, så svinger vi tilbage og finder andre dyder frem, indtil vi igen er så langt ude, at vi må svinge tilbage. Vores diskussioner og syn på mål eller dannelse, kommunikation eller individuelle præstationer kører hele tiden. Må elever/studerende have meninger eller skal de overvejende kunne gengive andres meninger uden selv at forholde sig til det? Hvor reflekterede forlanger vi at vores elever skal være?

Artikler

Der bliver skrevet så mange pædagogiske artikler, fordi alle os, som er optaget af pædagogiske eller didaktiske spørgsmål også har forpligtigelser i forhold til at skrive sådanne artikler. Spørgsmålet er hvor meget disse artikler bliver læst – og ikke mindst af vores kollegaer. Det er lidt forstemmende, at vi har så travlt, at vi dårlig nok ved hvad vores egne kollegaer går og laver. Det kan i hvert fald være en af grundene til at vi ikke altid ved, hvad der lavet og skrevet om af andre, og derfor heller ved, hvad vi skal stå på skuldrene af.

PS Og ikke et ord om den kommende konflikt, selvom det bare er så rart at konstatere, at der er sammenhold denne gang.