Husteds tolvte bud

Hvad om lærerne nøjedes med at tvivle på Jørgen Husteds professionsetiske påbud i stedet for at tvivle på, om de kan leve op til dem. Folkeskolen nummer 7 bragte 11 af de hustedske krav, der er en blanding af gamle tjenestemandspligter og vildt tilslebne idealiseringer, langt ud over hvad almindelige dødelige kan og skal kunne leve op til, men som tilsyneladende er velegnede til at give lærerne dårlige samvittigheder og dermed gøre dem velegnede til at bære den skyld, der rettelig bør placeres andetsteds, for Danmarks uddannelsesmæssige nedtur. Hvad ligner det for eksempel at bilde lærerne ind, at deres samarbejde med forældrene altid og under alle omstændigheder skal præges af ligeværd og tillidsfuldhed. Husted kender måske ikke begrebet konflikter? Skal lærerne måske ikke også i forældresammenhænge hævde deres specialviden på baggrund af deres uddannelse? Og hvad så med Husteds idealetiske krav i Folkeskolen nummer 12, der af gode grunde ikke indlemmes i samlingen, men som Husted nævner på side 30: Lærerne må endelig ikke blive for omhyggelige med deres undervisning. Sjusk og overfladiskhed skal dominere i folkeskolen. Ellers er der nogle elever, der bliver for dygtige. Og så kan vi pludselig se forskel på svage og stærke elever. Og så falder hele ideen med den elendighedsvoldende folkeskole til jorden. Meningen er jo, at Danmark skal gøres til en nation af analfabetiske elendigheder. Ingen skal du til noget særligt, men alle skal forlade skolen med løgnen om, at de dur til det maksimale. Jøgen Husted er ganske enkelt guld værd for forarmelsesprocessen.

Vagn Madsen

Brønderslev