Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Husk, kedsomhed er forbudt. Godt nytår.

2017 er ved at gå på hæld, men skoleåret fortsætter med uformindsket styrke lige efter årsskiftet. Det samme gør debatten.

Janus Neumann
Start debatten
27. december 2017, kl. 22:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er almindelig skik at samle op på året, der gik. I samfundsfag er det næsten obligatorisk at starte det nye år op med en gennemgang af hhv. Dronningens- og statsministerens nytårstale. En gennemgang, som en del elever tilsyneladende ikke finder nær så interessant, som samfundsfagslæreren. Slet ikke hvis de efterfølgende skal skrive deres egen nytårstale. Det forstår man ikke.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janus Neumann er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i fagene – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: janusneumann@hotmail.com

Året har budt på diskussioner om elevernes evne til fordybelse, deres indsigt i kildearbejde, prøverne, forskellige omtaler af undervisningsmaterialer, film, bøger samt en del løst og fast, der dukkede op hed ad vejen.

I december handlede bloggen om de alt for mange stille elever i kulturfagene, som for mit vedkommende bliver et fokusområde i det nye år frem mod prøveudtrækkene.

Det er heller ikke gået bloggerens næse forbi, at der i medierne har været en del omtale af elever, der keder sig i skolens undervisning. Vores undervisningsminister blev inddraget i debatten og meddelte, at der på det område var plads til forbedring, men at der er en del undervisningsstof, som må tilegnes, uanset om man keder sig eller ej.

Det er dejligt, at folkeskolen til stadighed kan være genstand for den gode mediehistorie, om end man kunne savne samme indsigt i stoffet fra pressens side, som vi gerne forlanger af vores elever i kulturfagene. Kritisk sans kunne til tider være på sin plads.

Jeg håber for alle lærere og elever, at man som underviser bestræber sig på at gøre sin undervisning så interessant som muligt til gavn for alle parter. Vel vidende, at ikke alt stof er lige interessant. Men vi er ikke ansat i underholdningsbranchen, og der hvor jeg bliver særlig ærgerlig over den manglende indsigt i, hvad vores elever rent faktisk skal kunne præstere ved prøverne. Det er for mig alt andet end uvæsentligt. Det er vores opgave, at gøre vores elever så livsduelige som muligt, og det kan ikke kun foregå gennem infotainment. For nu at sætte tingene på spidsen.

Debatterne stopper heldigvis ikke med årsskiftet, og vi er klar igen fra januar. Her bliver der fulgt lidt på snakken om 12- talsinflationen, der åbenbart har indfundet sig i folkeskolen og i uddannelsessystemet generelt.

Man keder sig ikke som blogger på folkeskolen.dk.

Rigtig godt nytår derude. 🙂

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Husk, kedsomhed er forbudt. Godt nytår.

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS