Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hurra – nu får vi et nyt fagligt netværk for PLC

Det er dagen før dagen, hvor det nye faglige netværk for PLC starter på folkeskolen.dk.
Jeg håber, det vil blive livligt brugt til deling af tips og idéer til både konkrete tiltag på PLC, men også til hvordan man kan organisere PLC på forskellige skoler hvad angår størrelse, kultur, økonomi m.m. Og sidst, men ikke mindst til at synliggøre de meget forskellige forhold, vi arbejder under på PLC.

Birgitte Reindel
1 kommentar
21. august 2019, kl. 16:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Et nyt skoleår er startet, så de sidste tre uger har været travle. Det er denne gang også et skoleår med en ny regering og en ny børne- og undervisningsminister, så det er en spændende tid på mange niveauer. Hvad sker der med de nationale test? Hvad sker der med den læseindsats i folkeskolen, der blev indgået aftale om i foråret, men som ikke nåede at finde sin form inden udskrivelsen af valget? Hvad sker der med forsøgsfaget teknologiforståelse, nu det er i gang på de 46 forsøgsskoler? Hvordan skal vi på PLC arbejde med de nye læseplaner for fagene? Bliver skoledagen forkortet for eleverne? Får folkeskolen tilført penge med den næste finanslov? Hvordan vil budgetloven se ud fremover?

Pædagogisk LæringsCenterForening, PLCF, er en forening for lærere, der er tilknyttet det pædagogiske læringscenter, samt lærere med vejleder- eller konsulentfunktion på området. Vi forsøger at give vores medlemmer inspiration til, hvordan de kan udvikle PLC, samtidig med at vi prøver at påvirke vores område politisk ved at samarbejde med ministeriet og andre aktører på området og selvfølgelig også DLF omkring arbejds- og uddannelsesforhold. Besøg www.plcf.dk

Der er mange spørgsmål, som har betydning for arbejdet på PLC, og det glæder mig, at vi nu får et netværk til at dele vores tanker, holdninger og idéer om stort og småt lige præcis i forhold til vores dagligdag på PLC.

Det faglige netværk har også en journalist tilknyttet, så vi kan få fokus på både nogle af de udfordringer, vi står med, og på nogle af de positive ting, der sker rundt omkring på vores område. Så kan de forhåbentlig sprede sig.

Men det allervigtigste er jer, der arbejder på de mange forskellige PLC’er rundt om i vores lille kongerige. Jeg håber, I har tid, lyst og mulighed for at blande jer – både i debatten og med konkrete beskrivelser fra hver jeres virkelighed, så vi alle kan få et godt billede af det brogede tæppe af PLC’er, der findes i den danske folkeskole. Og så jeg og alle andre i PLCF kan se, hvilke kampe vi især skal prioritere, når vi i samarbejde med DLF skal prøve at forandre de ting, der ikke fungerer på vores felt.

I kan følge netværket på folkeskolen.dk, og I kan tagge jeres indlæg med ’PLC’ fremover, så de lægger sig ind under netværket. Det bliver spændende at følge!

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hurra – nu får vi et nyt fagligt netværk for PLC

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS