Hug en hæl og klip en tå

Følelsen begyndte at melde sig inden juleferien. Jeg blev syg lige op til ferien og missede derfor en time i alle fire afgangsklasser. Herregud en enkelt time kunne man tænke. Men den time kom oven i alle de andre, hvor der af den ene eller anden grund havde været aflyst. Godt nok fik jeg en halv fagdag i hver klasse i efteråret, men alligevel....

Uroen bredte sig lige så stille i mig, så jeg satte mig og talte timer. Uge 1: juleferie. Uge 2, 3 og 4: undervisning. Uge 5 og 6: projekt og fremlæggelse. Uge 7: ferie. Uge 8 -12: undervisning, uge 13: emneuge, så påske - og så skal vi trække til prøve. Så jeg har reelt 8 timer tilbage. Ikke så godt, når jeg mangler et helt forløb og to delforløb.

Hvad skulle jeg have gjort bedre?

Hvorfor er jeg ikke bedre med i år? Det er jo ikke fordi, jeg ikke har erfaring nok til at kende betingelserne. Alligevel er jeg meget bagud i år. Måske det skyldes at jeg har overtaget tre af klasserne i år, og derfor skal bruge ekstra tid på at sikre mig at de kender grundbegreberne? Måske skulle jeg have givet flere læselektier for, så vi kunne arbejde med stoffet i timerne?

Uanset hvad skal jeg i gang med den helt store beskæresaks. Jeg starter med min kildetypetjekliste. Hvilke typer skal blive i forløbene for at de er repræsenteret i opgivelserne? Hvilke delforløb skal med så jeg sikrer, vi når alle mål? Hvad synes jeg er det allervigtigste, de får med i bagagen?

En større sko

Frustrationen over, der er så lidt tid til at nå alle krav, vokser. Men det nytter jo ikke noget. Det bliver ikke anderledes. Måske skal jeg blive dygtigere til at lave forløb til opgivelse allerede i 8.? Hvis jeg altså har dem? Her og nu skal jeg hugge en hæl og klippe en tå. Det faglige og det dannende fosser ud, men skoen kommer til at passe.

Tænk hvis man havde en større sko eller en mindre fod.....