Kære FolkeskolenJeg har en dreng på 6 år, som lige er startet i 0 klasse og han er allerede skoletræt. Han siger nu efterhånden hver dag, at han ikke vil gå i skole fordi, han 'hele tiden skal gøre hvad nogen siger'. Hans beskrivelse er måske ikke så mærkelig, for han møder kl. 8 og har fri 13.45 dvs., den er 14, inden han er igang med en leg ovre på fritten og det er derfor lidt af en omvæltning i forhold til det frie børnehave liv han netop har forladt. Han har som 6 årig en arbejdsdag der kun er 2 timer kortere end min, en voksen der arbejder fuldtid. Jeg ved godt, at der er legetime og motion indlagt i løbet af dagen men det laver ikke om på, at det er en 6 timers arbejdsdag. Han er heldigvis glad for sine lærere og klassekammerater og kommer også hjem og fortæller om gode oplevelser. Men jeg er ærlig talt ret bekymret for hvilke konsekvenser denne start kan få for hans fremtidige holdning til sin skolegang, og spørger mig selv om det er den ideelle start på et langt skoleliv?Jeg håber derfor når politikerne skal evaluere skolereformen og særligt timeforøgelsen, også vil spørge børnene om hvad de synes. Samt at man på anden vis måler børnenes trivsel, så det faglige niveau ikke bliver det eneste bedømmelses grundlag. Dette er et opråb til politikerne om ikke kun at holde øje med reformen, men også med børnene.
Debat
Hold øje med børnene
Jeg har en dreng på 6 år, som lige er startet i 0 klasse og han er allerede skoletræt. Han siger nu efterhånden hver dag, at han ikke vil gå i skole fordi, han 'hele tiden skal gøre hvad nogen siger'. Hans beskrivelse er måske ikke så mærkeligt for han har en arbejdsdag der kun er 2 timer kortere end min, en voksen der arbejder fuldtid. Jeg spørger mig selv om det er den ideelle start på et langt skoleliv?
Hold øje med børnene
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.