Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hører dine elever efter, hvad du siger? - ellers er der råd at hente her!

At undervisningen har et spændende indhold, er ikke altid nok til at få eleverne til at lytte og forstå. Ved en række små greb i undervisningen kan du hjælpe dine elever til at deltage mere og få bedre fat i dine faglige pointer.

Charlotte Øhrstrøm
Start debatten
29. april 2021, kl. 12:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For nogle elever kan det være en krævende opgave at følge med, når du giver ny information eller holder faglige oplæg i klassen. Særligt flersprogede elever nævner ofte, at deres lærere taler for hurtigt, og at de har svært ved at følge med. Dette handler sjældent kun om taletempo, men også om at for mange faglige pointer og begreber fremlægges på én gang.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ved at lægge mere vægt på, hvordan dine elever skal lytte til det, du siger, og hvad de skal bruge det til, kan du skærpe din egen formidling og samtidig skabe bedre forståelse og bedre deltagelse i din undervisning.

Her er en række forslag

  • Sørg for at holde korte oplæg med få nøje udvalgte faglige pointer. Det er krævende for alle, gode såvel som mindre gode lyttere, at høre koncentreret efter i lang tid ad gangen lige meget hvor spændende indholdet er. Sørg derfor for at planlægge præcist, hvad du vil formidle og hvor længe.
  • Skriv eller tegn dine vigtigste pointer for eleverne før eller under dit oplæg. Det støtter elevernes forståelse med forhåndsviden og billeder i hovedet, når de skal lytte.
  • Sig hvor lang tid du vil tale, når du går i gang, og hvad eleverne skal lytte efter. En lytteopgave kan føles mere overskuelig, når man ved hvor længe, man skal koncentrere sig og hvad man skal gøre imens, man lytter. Samtidig kan tidsrammen hjælpe dig til ikke at tale for længe ad gangen og holde fokus på det vigtigste pointer.
  • Fortæl eleverne hvad de skal, når du er færdig med at tale. Ved at give eleverne et formål med deres lytning i form af den opgave, de skal løse efterfølgende, stiller du krav til deres deltagelse, hvilket virker motiverende for de fleste elever. Du er også med til at skærpe, hvordan eleverne skal lytte, og dermed gøre dem til mere aktive lyttere. Et lytteformål kunne fx være at eleverne efter din gennemgang selv skal udregne det matematikstykke, du fremlægger; tegne hvad de hørte; gentage indholdet for deres gruppe.

På en almindelig skoledag lytter eleverne en hel del af tiden og det er vigtigt, at vi begynder at forholde os til, hvordan vi bedst kan hjælpe dem med at få fat i vores faglige guldkorn 😊

Læs evt. mere i Øhrstrøm & Ginman (2020): Lytteforståelse i fagundervisningen. I: Kom ind i sproget. Wulff, L og S. Knudsen. Akademisk Forlag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hører dine elever efter, hvad du siger? - ellers er der råd at hente her!

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS