Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hjemkundskab er meget ombejlet for tiden. Og hvorfor så det?

Måske er det fordi, at faget så indlysende kan give vore børn så meget af det, som er godt for dem – både nu som barn – og senere i livet. Det handler om noget så livsvigtigt som smagsoplevelser, glæden ved at forberede et måltid til andre og sig selv og at vide noget om det, man spiser. Derfor vil Fødevarestyrelsen gerne være med til at højne hjemkundskabsfagets status i folkeskolen.

Tove Vestergaard
Start debatten
20. august 2012, kl. 13:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hjemkundskab – musik for madøreHjemkundskab er både et værksted og en legestue. Det kan sammenlignes med at lære at spille på et instrument. Det er sjovt at improvisere og lave sin egen melodi. Men det er en fordel, at man har lært at spille efter noder, hvis også andre skal kunne holde ud at lytte til det. Og også for ens egen fornøjelse for at kunne spille en mængde spændende melodier, der allerede er komponerede.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Mad med omtankePå samme måde er det med hjemkundskab. Der er fornuft i at kunne snitte nogle grøntsager uden at skære fingrene og vide, hvordan man kan få en sovs til at smage godt, uden at den også er fed. Det er en oplevelse af de bedre at blive så god, at man kan følge en opskrift. Det er en endnu større succes også at kunne afvige fra opskriften med vilje, og stadigvæk få maden til at smage godt. Det at kunne udskifte en grøntsag med noget andet, der allerede er i køleskabet, er jo både godt for pengepungen og for at undgå madspild. Samtidig med at det er en personlig tilfredsstillelse at KUNNE lave god mad med omtanke.

Hjemkundskab giver mening Hjemkundskab handler også om tilfredsstillelsen ved at lære noget, som man kan bruge her og nu. At kunne gå hjem og brillere overfor resten af familien, at kunne forstå lidt mere af hvad der står på næringsdeklarationen, at kunne gennemskue reklamerne, når de forsøger at få sukkerfri fede madvarer til at fremstå supersunde osv. Det er også i hjemkundskab, børnene lærer at behandle madvarer rigtigt, så som æg, frem for at undgå det ”farlige”. De vaner tager de med sig hjem til familiens køkken.

Hjemkundskab – at lære for livetHjemkundskab er et fag med mange praktisk-musiske teknikker, hvor man lærer gennem sine sanser kontra intellektuelle tilgange. Og der er masser af muligheder for at undervisningsdifferentiere. Eksempelvis kan børn læse meget på madvarers emballage - såsom yoghurt og mælk og derved skrive og spise sig igennem en masse undervisning. En fin kobling mellem hjemkundskab og dansk. Det er også oplagt at koble Natur og teknikfaget med hjemkundskab, hvor klassen oplever et madmiljø med dyr og fisk omkring sig, og får et indgående kendskab til, hvordan levende dyr bliver til mad. I dag er slagtning industrialiseret, og det snakker man jo ikke om hen over middagsbordet. Samfundsfaget er let at koble til hjemkundskab ved at spise mad fra forskellige madkulturer og historiske tidsperioder. Der er mange forskellige madkulturer og madvaner – er nogle bedre end andre?

Madsnak skaber refleksionI hjemmekundskabslokalet bliver nysgerrigheden vakt for at vide mere om hvad andre kulturer spiser, hvordan og hvorfor. Hjemkundskab giver eleverne gode muligheder for at kunne træffe reflekterede beslutninger til hvad de ønsker at spise, på et oplyst grundlag. Det er vigtigt, for det er i barndommen at mad- og spisevanerne bliver lagt. Og hvad med at få sproglærerne med i teamet, så de forskellige nationale madkulturer kan læres på engelsk eller fransk?

Hvad gør Fødevarestyrelsen for Hjemkundskab?Fødevarestyrelsen vil gerne at børn lærer, hvor det er, man smager på tungen og at smage også med ører og øje. Hvad en sprød lyd er, og at en brun banan godt nok kan se ulækker ud, men har mere smag end en grøn/gul. Det vil vi gøre ved at gå i samarbejde med de allerede dygtige aktører, der er på banen i at understøtte skoleledelsen og lærerne i at udvikle og forankre sundhedsfremme og en sundere madkultur på skolerne. For Fødevarestyrelsen er det afgørende at støtte og fremhæve initiativer, der sætter pris på ”den gode smag” og på det vigtige fag – hjemmekundskab.

Smagens DagEksempelvis støtter Fødevarestyrelsen Smagens Dag, da vi gerne vil, at det er Smagens Dag hver dag. I det mindste i hjemkundskab. Projektet har igen i år udviklet et omfattende undervisningsmateriale, som er lige til gratis at bruge. Find det på smagensdag.dk.

Aktiv Rundt i DanmarkI år har Fødevarestyrelsen fået to hjemkundskabslærere til at udarbejde mad-kapitlet i inspirationshæftet til Aktiv Rundt i Danmark, for at børnene på en sjov og lærerig måde kan arbejde med ernæring og sundhed, med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle ernæringsanbefalinger. Materialet, som er ét kapitel på ca. 10 sider i tre inspirationshæfter, skal fremme elevernes kompetencer – både viden og handlefærdigheder - i forhold til egen sundhed. Opgaverne kan med inddrages i både dansk, matematik, hjemkundskab og det timeløse sundhedsfag. Aktiv rundt i Danmark starter i uge 39, og de tilmeldte skoler kan downloade materialet på www.altomkost.dk fra uge 35. For andre skoler er materialet tilgængeligt efter uge 41. Læs mere på aktivrundti.dk.

Opskriftsamling på hverdagsretterFødevarestyrelsen kommer i august med en helt ny opskriftsamling på hverdagsretter til henholdsvis 4 personer og 2 personer, der forener det lækre og det sunde – lige til at bruge i undervisningen. Med opskrifterne bliver eleverne klædt på til mere end at kokkererer en enkelte ret. Opskrifterne fører videre til viden om tilsmagning, tilberedningsteknikker, årstidens råvarevalg, madspild og ernæring. Der bliver givet inspiration og tips til, hvordan fx madrester kan genbruges i nye retter, og hvornår årstidens råvarer, fx af frugt og grønsager, er både billigst og bedst.

DM i hverdagsmad, Madklassen.dk og Altomkost.dkDM i hverdagsmad er et nyt og godt initiativ – lad børnene melde deres egen bedste opskrift ind til konkurrencen. Deadline den 1.9. Se mere på dmhverdagsmad.dk. Lav eksempelvis skolens egen konkurrence, og lad de ældste klasser med hjemkundskab teste de forskellige forslag og diskutere, hvordan opskrifterne kan blive bedre. Madklassen.dk er Fødevarestyrelsens hjemmeside dedikeret til faget hjemkundskab. Her er masser af undervisningsmaterialer, ’test dig selv’ og film til at bruge i undervisningen. På Altomkost.dk kan lærerne og eleverne finde svar på næsten alt der handler om mad, ernæring. Fødevarestyrelsen arbejder for igennem et tættere samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet at højne hjemkundskabsfagets værdi for børnene både på kort og lang sigt – og dermed højne fagets status.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hjemkundskab er meget ombejlet for tiden. Og hvorfor så det?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS