Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Hjælp og inspiration til morgensang

Har I endnu ikke morgensang på jeres skole, eller mangler du hjælp eller inspiration, så er her tre gode kilder til dig.

Morgensang på Jels Skole

Foto: foto: Arne Widding
Arne Widding Nielsen
Arne Widding Nielsen Musikrådgiver
1 kommentar
9. september 2024, kl. 20:03
1 kommentar

Jeg vil altid mene, at det er bedst med en dygtig og passioneret musiklærer til at bære morgensangen.

Men jeg ved også, at de ikke hænger på træerne, og at man kan blive overvældet i en periode. Sygdom kan heller ikke undgåes på sigt, og så er det godt med gode ting gemt i ærmet.

Hele pakken

Har I brug for meget hjælp, hvor der både er sørget for program og ovenikøbet akkompagnement, så har Dansk Sang, Musiklærerforeningen lavet en rigtig god hjemmeside.

Her finder du videoer som forklarer, hvorfor morgensang er så vigtigt, en pdf med en årsplan komplet med relevante børne- og årstidssange, og der er ovenikøbet "Den åbne sangbank", hvor sange er inddelt efter emne eller årstid, komplet med musik og tekst til både storskærm og mobil. Her er endda inspiration til at få talt med kollegaerne om, hvordan man får mest ud af en god morgensamling, så alle kan bakke op på bedste vis.

Ud over alt dette suppleres der med en playliste på Spotify med alle sangene fra årsplanen, ofte udført og kendte, professionelle musikere.

Skal det kun være rent klaverakkompagnement og tekst?

Jamen så kig ikke længere end "Klaver med me'r" på YouTube.

Det er i den reneste form klaver-akkompagnement med tekst direkte på skærmen. Kender man lidt til YouTube kan man udover at søge i de mange videoer, der dækker en stor del af den danske morgensangskanon også klikke på "playlister", og her er videoerne inddelt efter emner.

Bevægelse eller sanglege?

Her er der gode idéer at hente hos Skoleidræt.dk, i deres aktivitetsdatabase. Sæt flueben i musik, og gå på opdagelse i mange gode aktiviteter, som kan være brugbare i en morgensamling.

God fornøjelse med morgensangen!

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Arne Widding er Folkeskolens musikrådgiver. Hans opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: arnewidding@gmail.com

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hjælp og inspiration til morgensang

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS