Historien viser os, at vi kan forme verden

Ved dette års folkemøde på Bornholm lå Den grønne Ungdomsbevægelses store sejlskib ved kaj i Allinge, og her var jeg sammen med Dansklærerforeningens Folkeskolesektions bestyrelse inviteret om bord for at høre, hvem af folkemødedeltagerne, der skulle have grønvaskerprisen (min oversættelse). Ved den lejlighed serverede Matilde Brix Lajer en udrikkelig grøn væske - og jeg kviterede ved at invitere hende til Sophia-samtale #28.

Ved siden af klimaskibet i den tætpakkede havn lå en marinekutter og et par lobbyistskuder, og jeg tænkte på, om de idealistiske unge inderst inde troede på deres projekt.

Jeg skal hilse at sige, at det gør de. For som Matilde Brix Lajer pointerer i vores samtale, så fortæller historien os primært, at vi selv har mulighederne for at forme vores verden. Den indsigt har hun fået gennem sit arbejde som underviser på Arbejdermuseet, hvor vilkårene for landets arbejdere med al tydelighed viser, at man har muligheder for at påvirke verdens indretning.

Derfor er det naturligt at spørge de børn og unge, som kommer på museet, hvad de har lyst til at ændre i deres dagligdag. Og børnene og de unge har virkelig drømme og utopier, som det er muligt at arbejde videre med.

Her er det vigtigt at gøre sig klart, at vi ikke skal stræbe efter at leve musealt, for historien er ikke overførbar. Men vi skal være aktører i vores egen tid.

Matilde Brix Lajer understreger, at vi ikke må romantisere "gamle dage", men at vi på den anden side skal gøre os balancerede overvejelser over, hvordan vi vil agere i det dilemma, man som lærer står i, når man vil tage problemerne omkring verdens tilstand seriøst uden at vække angst og ved at give mod på handling uden at skræmme væk.

Samtidig plæderer hun for - inspireret af Emma Holten - at vi nok alle skal bidrage til at bekæmpe problemerne, men i bevidstheden om, at det den enkelt gør ofte må ses som en individuel løsning på et kollektivt problem, men den, der søger at råbe politikerne og magtstrukturerne op, søger at påpege det kollektive ansvar, som kan indebære strukturelle ændringer.

Matilde Brix Lajer har været i praktik i en dansk folkeskole og i en steinerskole i Berlin. I den danske skole finder hun rammerne udfordrende på grund af en ekstrem målstyring, men hun oplever en meget styret frihed i steinerskolen - med en værdsættelse af de kreative aspekter.

I læreruddannelse finder hun at få rum til at arbejde med egne forestillinger, hvor hun fx i specialpædagogik skal udtrykke sig i sociodrama, hvor sanserne er i spil.

Her oplever man det, som må være fremtiden for skolen, og som litteraturlæsning og arbejde med kreative fag lukker op for: at man bliver åben for, at der er helt andre muligheder i verden, end dem vi umiddelbart ser.

På den vis går pædagogik, aktivisme og historisk bevidsthed fint i spænd. Dannelse er handlingsorienteret!

Hør samtalen her:

https://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-28-historien-viser-os-at-vi-kan-forme-vores-verden/

eller her, hvor du også finder de øvrige 27 Sophia-samtaler:

#28 Historien viser os, at vi kan forme vores verden