Hvor skal man egentlig begynde, når man er så rasende at det sprutter. Jeg har været på det private arb.marked i mange år. I al den tid, har jeg tænkt at det da er utroligt som den folkeskole dog aldrig kan få lov at være i fred. Ustandseligt skal der ændres, laves om, justeres mm. ALT skal være skolens problem. ALT skal løses af skolen. Hvis min nabo behandlede sin urtehave sådan som politikerne behandler folkeskolen, ville han cirka 3 gange pr. sæson gå ud og trække alle grønsagerne op af jorden for at kontrollere og måle dem. Herefter ville han sætte dem tilbage i jorden. Og når han skulle til at høste, ville han bebrejde vorherre og frøavlerne at de havde ødelagt hans høst. Umoden desperation synes at fortrænge fornuft når det gælder politikernes behandling af folkeskolen. Nu har man så udklækket – atter engang – nye revolutionerende ideer til en bedre (læs: billigere) folkeskole. Disse har man forelagt de ansatte, altså lærerne. Og jeg har da aldrig set magen til herremandsmentalitet andre steder på arbejdsmarkedet. Nu makker I ret, ellers er det ud !!. Nu tror jeg politikerne skal være glade for pengenes magt. For hvis det ikke lige var fordi alle jo behøver penge for at betale deres regninger, tror jeg mange lærere ville have kastet håndklædet i ringen og sagt nu er det nok, vi skrider. Jeg er gift med en lærer og ganske uselvisk må jeg tilstå at jeg GLÆDER mig til den nye aftale, for så får jeg nemlig min kone tilbage !!! Hun er aldrig hjemme. Altid møder om snart det ene og snart det andet. Og når hun er hjemme, sidder hun foran pc og forbereder sig. Hvis hun da ikke lige er i telefonen med en eller anden forældre som tilsyneladende mener at skolelærere har åbent fra 07.00 til 22.00 ligesom netto, eller en anden forældre som tilsyneladende mener at der ikke går andre børn i den skole end lige deres. Jeg glæder mig som en lille dreng til at vinke farvel til hende om morgenen og glæde mig til hun kommer hjem kl. 16.00, så vi kan drikke kaffe og hygge os i FRED. Nu sidder der så nogle slipsedrenge og stilethæledamer og spiller herremænd overfor den samlede lærerstand idet de jo sagtens kan spille højt spil, da de jo ikke har andet på spil end skatteydernes penge og selvsammes børn. Jeg synes de skulle skamme sig. Her tænker jeg på deres måde at opføre sig på. Selve aftalen som sådan har jeg ikke kompetence til at vurdere. Og jeg synes at hr. og fru Danmark skal revidere deres syn på lærerne. Jeg synes der efterhånden har bredt sig en racistisk og fordomsfuld holdning til lærergerningen – ja GERNING, for det er sgu mere end et job !! Jeg tror ikke den brede befolkning er klar over hvor MEGET menneskekærlighed og terapi og behandling deres børn får i skolen udover undervisningen. Hold fast hvor ville det da være dejligt, hvis forældre og resten af samfundet ville påtage sig deres ansvar overfor børnene, for SÅ kunne lærerne måske få lidt ro og tid til at gøre det de egentlig betales for – at undervise. Med hensyn til betaling, har jeg regnet ud, at hvis min kone fik timeløn ville hun, når der er taget højde for de laaaaange ferier, have en timeløn på ca. 127,- kr. HOHO og det skal man da vist være fra Polen for at elske. HURRA FOR LÆRERNE VORES FOLKEHELTE (jeg gjorde sgu ikke)
Debat
Herremænd og Tjenestefolk
Mentalitet
Herremænd og Tjenestefolk
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.