Hello from the other side...

Tiden heler alle sår. Har du hørt det før? Giv det tid. Når du først får det på afstand bliver det nemmere.

Jeg har været i folkeskolen siden 2005, men nu har jeg sagt farvel - i hvert fald for en stund. Man skal jo aldrig sige aldrig. Jeg åbner mine arme og mit sind mod det nye der skal ske og så ser jeg hvor det bærer mig hen.

Tiden føles ikke så længe, men jeg bliver gang på gang overrasket når jeg fortæller hvor længe jeg har været lærer. Jeg nyder det hver dag, men jeg får også ondt indeni når jeg møder de elever der har ondt i livet og som hænger i med det yderste af neglene. Både de elever der kommer fra velfungerende ressourcestærke familier og dem der lever i de familier der kæmper hver dag. Min undervisning handler ikke kun om formler og gloser, men i lige så høj grad om livsduelighed og dannelse. Min stemme er min, mine kollegaers, forældrenes og børnenes. Mine meninger er mine - kun mine.

Jeg har givet det tid. Jeg har fået det på afstand. Det er ikke blevet nemmere. Folkeskolen skal stadig leve op til alle mulige og umulige forventninger. 'Bekymringsbreve', timetælling, skolevægring, ønsker om flere idrætstimer, ønsker om mere og tidligere praktik og lur mig om der ikke er par skud mere i bøssen. Jeg bliver træt på mine lærerkollegaers vegne. Jeg bliver træt på mine børns vegne og jeg bliver også lidt træt på samfundets vegne.

Til gengæld har jeg selv lidt mere energi end for 6 måneder siden. Håret er blivet lidt længere og meget fyldigere. Jeg har overskud til løbeture og håndarbejde. Og madpakker. Jeg smiler lidt mere og græder meget mindre.

I januar startede en ny hverdag på en lokal friskole. En prøve- og eksamensfri én af slagsen. Og det betyder altså noget, det sidste. Det betyder at der ikke pludselig hang en målskive for enden af skoletiden, hvor alle pile helst skulle sidde i bulls eye. Det betyder at jeg kan tilrettelægge undervisningen, så det er med elevernes niveau og engagement som udgangspunkt. Og det gjorde noget ved mig.

Jeg skulle finde andre argumenter for, hvorfor lige præcis den her opgave var god. Hvorfor den her tekst gav mening og hvorfor den her aktivitet bidrog til det samlede billede. Det kræver et andet svar end: 'Du kan møde det til afgangsprøven.' (Jeg indrømmer blankt at jeg, i mangel af overskud og bedre svar, har kastet den vending efter en elev eller ti i tidens løb.)

I dag har jeg lavet flag med børnene (det hedder de på 'min' skole - ikke elever, men børn). Vi skal lave flagallé for de mindste, der starter i morgen. 'Hvorfor, Heidi?' Fordi vi skaber et trygt sted for de nye børn. Fordi vi giver dem en glædelig start og et dejligt minde om deres allerførste skoledag. Fordi du bliver et bedre menneske af, at gøre andre mennesker glade. Derfor. Og derfor springer jeg på cyklen igen i morgen, i høj sol og kører på arbejde med et smil.

Debat

Her kan du kommentere på artiklen: