Heldagsskole – på nedsat tid

Nogle politikere snakker om mere skole i form af heldags- eller helhedsskole - men samtidig rasler elevernes undervisningstimetal ned, fordi kommunerne skal spare.

Mange børn har helt klart brug for mere undervisning og hjælp end det, de får i dag.

Det skyldes, at mange kommuner ikke efterlever den nuværende lov.

Folkeskoleloven fastsætter et minimumstimetal for fag og klassetrin i folkeskolen. Derudover er der fastsat et vejledende timetal, som Undervisningsministeriet anbefaler kommunerne at bruge for at nå de af politikerne opstillede Fælles Mål.

I dag får halvdelen af eleverne i folkeskolen ikke dette vejledende timetal - de er sådan set på nedsat tid, men de skal alligevel nå de centralt fastsatte mål.

Til overmål får en del elever ikke engang lovens minimumstimetal.

Et helt uacceptabelt lovbrud.

Men både undervisnings- og justitsministeren ser desværre stort på dette lovbrud.

Forskellen på minimumstimetal og på vejledende timetal er ellers markant og kan udgøre omkring et års undervisning i visse fag i et samlet skoleforløb fra 1.-9. klasse.

Får eleverne i jeres kommune/skole otte eller ni års undervisning i dansk?

På denne baggrund nærmer det sig rent hykleri, når det påstås, at heldagsskolen skal indføres for børnenes skyld. Det er røgslør over det økonomiske jerngreb, regeringen holder kommunerne i.

Den reelle politiske dagsorden med heldagsskolens sammenblanding af skole og fritid er at undergrave grundlovens paragraf 76 om alle børns ret til gratis undervisning i folkeskolen.

Og samtidig vil man få alle opgaver om børns dagligdag samlet til én hel arbejdsdag for derved bedre at kunne invitere til udlicitering af området på markedets vilkår.

Der er ikke brug for centrale heldagsskoledirektiver eller elever på nedsat tid - der er til gengæld brug for fuldt timetal til alle elever og muligheder for lokal udvikling.