HCA og CPR

020405 ville der stå på H.C. Andersens personnummerbevis, hvis dette system havde eksisteret i 1800-tallet. Men det blev først indført 163 år senere, altså i 1968.

020468 ville der stå på CPR-systemets CPR-bevis, hvis systemet havde omfattet andre substantiver end personer. Men det gør det ikke! Alligevel har det en enorm indflydelse på hver enkelt menneskes tilværelse.

Det er da tankevækkende, at den 2. april på én gang er afsæt for den digter, der ofte besjælede ting for at indfange menneskelige egen- og dårskaber, og for det neutrale registreringssystem, der reducerer mennesker til tal.

Mens H.C. Andersen søger at skabe virkeligheds- og troldspejle, der gør det muligt for os at blive lidt klogere på os selv (som de nu siger i Deadline og andre tv-debatprogrammer), så søger myndighederne ved hjælp af personnumre at få styr på os på en upersonlig måde.

Derfor kan man nok indlæse i H.C. Andersens forfatterskab, hvad der gik galt for 68-generationen: at den i sin frigørelsestrang overså erindringens kraft. Og lad os huske det i skolen, for erindringen rummer en skabende kraft, der giver frigørelsen og fremtiden både rødder og vinger - i modsætning til hukommelsen, der har en tendens til at skabe udenadslærens indelukke og ønsker om en smuk fortid.

Til gengæld kan personnumrene ikke rumme erindringer, men alene hukommelse. De blev indført i 1968 for at gøre det nye kildeskattesystem administrerbart - og det virker. Siden da har det ikke været lønmodtagerne, der har lænset SKAT.

Men når der nu er så megen tale om opgøret med 68'erne, så var det måske en idé at flytte fokus fra de mennesker, der søgte at frigøre mennesket, selv om de/vi i kortsynethed overså erindringens værdi. Hvad om vi prøver at kigge på de systemer, der på samme tid blev indført for at styre og kontrollere mennesket?

CPR-systemet har givetvis skabt en række "smarte" måder at overkomme en række kedelige styringsfænomener på. Områder, hvor den enkeltes egenart ikke er så afgørende som fx skattebetaling.

Men hvad med bivirkningerne: Det er for forskningens skyld, siger man, at alle skolebørn bliver registreret i alle ender og kanter. Det er for kvalitetens skyld, at hvert enkelt barn i daginstitution og i skole får sin egen registrerede udviklingsplan. Det er for de udsattes skyld, at alle registre bliver samkørt, så vi kan inddele børnene og deres hjem i grønne, gule og røde.

Det er på grund af kritikløsheden over for talsystemernes styring, at det har været muligt at skabe en skolereform, der bygger på test, kontrol og registreringer i en grad, der må få H.C. Andersen til i sin himmel at overveje et nyt tingseventyr. Enhver, der har erindringen om en skole med mennesket i centrum, kan forestille sig dette.

Så når vi nu taler om en 50 års evaluering af 1968, så lad os vende blikket mod det, der virkelig blev dette årstals "gave" til os: Muligheden for overvågning og styring af os.

Det umenneskelige to-talssystem er troldsplinten i øjet i det eventyr om den nye snedronning, som himmelske HCA skriver på skyerne med tanke på CPR.

Så kig op en gang imellem fra den digitaliserede virkelighed i skolen.

Tillykke til de to fødselarer. Hvis fest vil vi helst være en del af?