Har vi tabt?

I sidste uge kom en 8. klasses elev ind i min 9. klasse. Hun var i gang med et matematikprojekt, hvor hun skulle indsamle og analysere data om elevernes brug af mobiltelefoner.

Her er, hvad hun fandt:

Langt de fleste elever i vores 9. klasser bruger deres telefon 5-8 timer hver dag; der er endog nogle, som bruger mere end 8 timer om dagen. (Som på så mange andre skoler har vores elever ikke adgang til telefonen i skolen, så hvordan finder de så mange timer?)
95 procent af eleverne i vores 9. klasser falder i søvn om aftenen med deres telefon.
Langt de fleste elever i vores 9. klasser får 5-7 timers søvn om natten

Jeg ville ikke kunne klare mig med 5-7 timers søvn om natten, men nu forstår jeg, at min elever kan have svært ved at koncentrere sig.

Jeg forstår, at mine elever har svært ved at finde tid til at læse bøger.

Kan det overraske, at vi har elever, der lider at stress, angst, osv.?

Hvis vi er ærlige, kan det ikke komme som en overraskelse. Techgiganterne bruger milliarder på at gøre forbrugerne afhængige af deres algoritmer.

Vi voksne er altid mindst et år bagud. Vi har hørt om Tiktok, men de færreste kender til Discord, og mon ikke der er mange sites, som en dinosaur som mig ikke kender til? Derfor har vi måske en tendens til at tænke, at vi ikke skal blande os i noget, som vi ikke har forstand på eller ikke har adgang til.

Desuden ved vi, ”at alle de andre gør det”, og så tør vi ikke gå imod trenden.

Tør jeg som forælder tage mit barns telefon, når barnet skal sove?

Tør vi som samfund tage et opgør med de afhængighedsskabende algoritmer, som vi forærer vores børn, når vi giver dem en telefon?