Har hunde bevidsthed? Har edderkopper?

Hvis du tror, at hunde har bevidsthed, er du formentlig hundeejer. Hvis du ikke tror det, har du nok ikke hund. Antagelsen stammer fra filosoffen Daniel Dennett. Dennett er skeptisk med hensyn til om bevidsthed overhovedet findes. Derfor er det ikke underligt, at han mener, vores forventninger om bevidsthed hos andre, er styret af vores følelser.

Hvad vi ser eller ikke ser

En alternativ udlægning af hvorfor hundeejere tror, at deres hunde har bevidsthed, bygger på, at man skal være godt kendt med en genstand for virkelig at forstå den. Problemet med at forstå bevidsthed er, at vi ikke har glasklare ’beviser’ for, at nogen eller noget er bevidst. Det er ’overfladefænomener’, som ’hensigtsmæssig’ eller ’intelligent’ adfærd, vi bruger til at vurdere, om der er bevidsthed bag. Det gør det vanskeligere at erkende bevidsthed.

For det første er det sandsynligt, at vi har størst fidus til de dyr, der mest ligner os. Det vil sige dyr, der har adfærd, som vi intuitivt kan aflæse, fordi den ligner menneskers i tilstrækkelig grad.

Det er f.eks. lettere at forstå hvorfor chimpansen verfer en pågående unge væk, end hvorfor edderkoppen sætter i løb over stuegulvet. Og når vi synes, vi forstår hundeadfærd, er det jo bl.a. fordi hundes sociale væsen ligner vores. Vi kan lettere kommunikere med hunde (og aber), fordi deres sociale livsvilkår ligner vores.

Dyr med andre livsvilkår, som dybhavsfisk, sommerfugle eller flagermus, kræver længere tid at forstå. Der er ikke for os umiddelbart genkendelige overfladefænomener som tegn på bevidsthed. Vi kan altså ikke intuitivt gribe, hvad det vil sige at svømme rundt i fuldstændigt mørke, at opleve metamorfosen fra forpuppet larve uden ekstremiteter til væsen med vinger, eller at ’se’ verden med hørelsen og sove med hovedet ned. Her kan oversættelsen fra adfærd til mental aktivitet kun gennemføres, hvis man har investeret lang tid i at forstå dynamikken bag. Tidskriteriet er nødvendigt, fordi kun tiden skaber muligheder for, at man opdager sammenhænge og ’rationelle’ årsag-virknings-mønstre i adfærden.

Undersøgelser i marken i stedet for i laboratoriet

Den helhedsorienterede tilgang er til gengæld mere i overensstemmelse med observationer i felten end i laboratoriet. Man får ikke detaljeret viden om hønseadfærd ved at observere seks burhøns på en kvadratmeter. Ligesom det er svært at få øje på ret mange varianter over menneskeadfærd i en dansktime i 6. klasse. Vil man virkeligt forstå, er laboratorieforsøg (og korte præstationer ved eksamensborde) sjældent vejen frem.

Empiriske undersøgelser, der skal afdække meningsfuld opførsel, skal altså foregå ved tålmodige og systematiske iagttagelser.

Tiden og nærheden er en nødvendig forudsætning for at udvikle føling med og forståelse af komplicerede systemer. Det være sig edderkopper, hunde og elever.

Naturlig teknik

I projektet ’Naturlig teknik’, støttet af Nordea-fonden som del af Center for Børn og Natur, undersøger jeg sammen med antropolog Gertrud Lynge Esbensen, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet om den teknologiske udvikling kan være med til at trække naturoplevelser med sig, se https://naturligteknik.dk/