Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Har du orienteret Mettes far?

Anita Plesner Björk, fuldmægtig i Statsforvaltningen Hovedstaden.
Start debatten
16. januar 2009, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forældreansvarsloven fra 2007 giver forældre, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet, ret til orientering om barnets forhold fra barnets skole. Og som noget nyt giver den også ret til deltagelse i sociale aktiviteter på skolen, jævnfør paragraf 23.

Folkeskolen nr. 1 2009

I afsnit 7 i denne vejledning findes reglerne for orienteringsretten

I det daglige er det den enkelte skole, der skal forvalte denne del af lovgivningen, og det har desværre vist sig, at usikkerhed om skolens forpligtelser til at orientere begge forældre nemt kan skabe unødig frustration mellem forældre og skole.

Loven siger, at forældre uden del i forældremyndigheden som udgangspunkt har ret til at få de samme oplysninger fra skolen som forældre, der har del i forældremyndigheden. Dette gælder også forældre, der ikke har ret til samvær med barnet.

Begge forældre skal altså kunne få oplysninger om elevens standpunkt, faglige udvikling, trivsel med videre. Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, har også ret til at få udleveret dokumenter om elevens forhold, som skolen allerede er i besiddelse af, såsom en kopi af karakterudskrifter, elevplaner og andre skriftlige dokumenter vedrørende eleven.

Den, der har forældremyndigheden, kan ikke gøre indsigelse mod udlevering af oplysninger og dokumenter, men skolen skal dog være opmærksom på ikke at give fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold videre.

Retten til orientering er begrænset til konkrete anmodninger. Skolen har således ikke pligt til at give løbende orientering om barnets forhold, ligesom den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, ikke har adgang til at have en aktiv kontakt med skolen.

Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvordan orienteringen om elevens forhold skal foregå, alt efter hvad skolen vurderer, der er mest hensigtsmæssigt. Orientering kan ske mundtligt, for eksempel gennem en telefonsamtale - eller skriftligt, for eksempel ved fremsendelse af (uddrag af) en journal eller elevplan.

Som noget helt nyt i forældreansvarsloven kan en forælder uden del i forældremyndigheden forlange, at skolen orienterer om generelle sociale aktiviteter på skolen og giver forælderen adgang til at deltage i disse aktiviteter. Ved generelle sociale aktiviteter forstås festlige begivenheder, almindelige forældre- og orienteringsmøder og lignende, som indeholder generel orientering om, hvad der sker på den pågældende skole. Møder vedrørende den enkelte elevs trivsel, som for eksempel skole-hjem-samtaler, er ikke omfattet af retten til at blive orienteret.

Hvis en forælder uden del i forældremyndigheden bare én gang beder om det, er skolen forpligtet til også for fremtiden at orientere forælderen om alle sociale aktiviteter. Retten til orientering om generelle sociale aktiviteter adskiller sig altså fra retten til orientering om barnets forhold, da en enkelt anmodning her kan skabe en løbende forpligtelse for skolen.

Skolen/ledelsen kan helt eller delvist nægte en forælder uden del i forældremyndigheden konkrete oplysninger samt deltagelse i konkrete aktiviteter, hvis det må antages at være til skade for barnet. Skolen må hver gang foretage en konkret, skønsmæssig vurdering af, om en orientering medfører en uforholdsmæssig belastning af forholdet mellem barnet og den forælder, der beder om oplysningerne.

Hvis skolen beslutter, at der ikke kan udleveres oplysninger, skal forvaltningslovens regler følges. Det vil sige, at afslaget skal begrundes, og det skal oplyses, hvordan den afviste forælder kan klage over afgørelsen til Statsforvaltningen Syddanmark (uanset hvor i landet man bor).

Den enkelte skole kan ikke træffe afgørelse om en generel begrænsning af retten til at blive orienteret, men efter anmodning fra den forælder, der har forældremyndigheden, eller fra skolen kan Statsforvaltningen i særlige tilfælde fratage en forælder orienteringsretten og/eller retten til deltagelse i sociale aktiviteter.

»Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, har også ret til at få udleveret dokumenter om elevens forhold, som skolen allerede er i besiddelse af, såsom en kopi af karakterudskrifter, elevplaner og andre skriftlige dokumenter«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Har du orienteret Mettes far?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS