Halloweenspøg?

#Fil 1

Lukningen blev annonceret på CBS’ intranet og er et led i, at CBS skal have udgifterne barberet ned i de kommende år på grund af regeringens planlagte besparelser på forskning og uddannelser. Planerne betyder, at CSB frem mod 2019 skal have budgettet skåret med 56 mio. kr. Til næste år lyder tallet på 16 mio. kr.

I artiklen i Berlinske (https://www.business.dk/arbejdsmarked/cbs-lukker-syv-sproglinjer) udtaler rektor for CBS Per Holten-Andersen endvidere: »Vi er nødt til at finde en national løsning på sprogområdet, så vi ikke kommer ned på en kritisk mængde af studerende på de enkelte universiteter. Vi skal have koncentreret sproguddannelserne der, hvor der er et studenteroptag, der er økonomisk bæredygtigt. Det har vi en dialog med Københavns Universitet om.«

Tiltaget forekommer, hvad faget tysk angår, helt grotesk, når man tænker på, at Tyskland foruden at være vort naboland også er vor vigtigste handelspartner, hvad politikerne da også har forståelse for:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykte efter sit besøg i München den 27. august 2015: ”Vi så meget gerne, at danskerne blev bedre til tysk. Selv om de taler et ganske udmærket engelsk her, så siger de virksomheder, som jeg har talt med, at man ud over at være til stede lokalt også skal kende kulturen og kunne tale og forstå tysk, hvis man vil begå sig.” Løkke udtrykker endvidere, at han gerne så en Tysklandsstrategi for samarbejdet mellem Danmark og Tyskland.

Danmark er så lille et sprogområde, at kendskab til fremmedsprog er nødvendigt. Engelsk er det naturlige første fremmedsprog.

Med Tysklands placering og med de relationer, vi over årene har opbygget til vort naboland, er det det naturlige obligatoriske fremmedsprog nr. 2.

Nu kunne man måske fristes til som underviser i grundskolen at sige: hvad angår undervisningen på CBS os? Undervisningen i det videre forløb angår os grundlæggende. Det er i folkeskolen kimen lægges for den videre undervisning og får elever en dårlig start og sproget et dårligt ry, vil det få væsentlige konsekvenser for valgene fremadrettet. I 2005 fortsatte 68,9% af eleverne med tysk efter folkeskolen. Efter gymnasiereformen kunne man i 2011 fastslå, at procentdelen var faldet til 34%. Katastrofalt, når man tænker på erhvervslivets prioritet af elever, der kan tysk.

Tyskland er ikke kun Danmarks største handelspartner. Vort naboland er også et økonomisk og kulturelt centrum i Europa. 13.000 danskere har lejlighed i Berlin, hvor mange vælger at arbejde eller studere. Tyskland byder på spændende uddannelsesmuligheder, og det er muligt at tage et studie- eller praktikophold i landet. Har eleverne en gymnasial baggrund med tysk kompetence, kan faget være nøglen til det internationale arbejdsmarked og til kreative udfoldelsesmuligheder. Politikere og beslutningstagere på de højere uddannelser bør derfor overveje, om det er faget tysk, der skal lægge ryg til de planlagte besparelser.