Måske en upåagtet sproglig detalje, man ikke tillægger betydning - ikke bemærker, men som er med til at anonymisere lærerne, med til at gøre dem til en ensartet grå masse i muldvarpehøjde.
For skal der ændres holdninger og opfattelser, rokkes ved værdier og selvforståelser, så begynd med sproget - ordvalget!
Selv de mest øglekolde udtryk glider efterhånden ubesværet ind i den daglige sprogbrug og bliver stuerene - blot de anvendes tit nok og af de betydningsbærende kredse.
Ganske snigende bliver de en del af magtudøvelsen!
Der findes tryghedsskabende ord og vendinger, der skal gøre os alle sammen til en stor familie - en stor idyl! (Samarbejde, dialog, nærhed og lignende). Og så er der de afstandsskabende!
Tænk på et udtryk som personale! Det er ved at vinde indpas i folkeskoleregi! Vel nok en betegnelse, der er anvendelig, hvis det drejer sig om en fabrik eller et værft med mange forskellige faggrupper.
Men ikke i en folkeskole, hvor det kun kan opfattes som en bevidst distanceforanstaltning til disse lavtrangerende undervisende proletarer.
Det at afprofessionalisere lærerne ved at bruge en massebetegnelse er et udtryk for direkte ringeagt! Det er en fornærmelse!
For faktisk er vi kun to faggrupper på skolen, der har kontakt med børnene - lærere og pædagoger!
Skal jeg være venlig, og det er jeg helst, er udtrykket at placere i bunden af skalaen over åndsforladte ord!
Derfor I tankeløse - men forhåbentlig ikke tanketomme - ordbrugere i ledelseslaget: Jeg er sgu ikke et stykke personale - jeg er lærer i den danske folkeskole!
Niels Christian Christensen
Bagterpskolen, Hjørring
Hallo - De der
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.