Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Hæmningsløs arrogant

Steen Clasen
Start debatten
11. januar 1996, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Folkeskolen nummer 50 side 14 stiller Jørgen Cseh fra Baunebjegskolen i Humlebæk et konkret forslag til formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort. I al sin enkelthed ønsker Jørgen Cseh en offentliggørelse her i Folkeskolen af formandens ugekalender samt af lederen af DLF's EU-kontors ugekalender.

Folkeskolen nr. 02 1996

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Forslaget vil være et skridt i retning af mere åbenhed og demokrati i vor gamle forening og er i øvrigt i tråd med udviklingen inden for ledelse, således kender jeg flere eksempler på skoledirektører og skoleledere, der offentliggør deres kalender, så medarbejderne kan se, hvad de foretager sig.

Anni Herfort tillader sig på arrogant vis at henvise til læserbrevsvar og artikler, der er op til et år gamle. I øvrigt er de fleste forfattet af Jørn Østergaard.

Det er en hæmningsløs arrogance, som ikke hører til i DLF. Desuden er det endnu et bevis for, at Herfort ikke har nogen selvstændig mening om tingene - hvorfor ellers gemme sig bag den tidligere formand (der valgte at gå af på grund af manglende opbakning fra de menige medlemmer)?

Cseh (og titusindvis af andre medlemmer) mangler stadig svar på, hvad Rømer laver i Brussel, og hvad Herfort bruger sin tid på.

Hvorfor må vi menige medlemmer ikke få det at vide?

Steen Clasen

Varde Lærerkreds

Svar:

Jeg synes, at det er en meget lidt konstruktiv debatform, du anvender i dit læserbrev. Mistænkeliggørelse er ikke, hvad vi har brug for i Danmarks Lærerforening på et tidspunkt, hvor folkeskolen er under pres fra økonomitænkende embedsmænd og politikere.

Jeg kan fortælle dig, at jeg arbejder mellem 60 og 70 timer om ugen. Det kræver jobbet som formand i en forening så stor som DLF. Men det vidste jeg, da jeg stillede op til formandsvalget, så ingen jammer af den grund. Min arbejdstid bruger jeg efter bedste evne på at skabe bedre forhold for medlemmerne. Men min kalender er ikke et offentligt anliggende. Jeg har møder med medlemmer, samarbejdspartnere og andre, der har krav på fortrolighed.

Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke bryder dig om, at jeg henviser til tidligere svar og artikler i Folkeskolen . Vi har på en åben og redelig vis brugt utrolig megen tid og spalteplads på at redegøre for stillingen i Bruxelles. Og da argumentationen for stillingen er den samme, kan vi jo ikke blive ved med at gentage, hvad vi allerede har skrevet. Af samme årsag er det også logisk nok, at jeg henviser til svar fra den tidligere formand, Jørn Østergaard. Og helt ærligt. Kan vi nu ikke se at komme videre? Hovedstyrelsen har besluttet, at der ved fremtidige stillingsbesættelser i foreningen altid vil være eksternt opslag. Men i øvrigt føler jeg mig overbevist om, at Martin Rømer på samme måde som sin forgænger, Kristian Pedersen, vil være foreningen en god mand i de mange EU-spørgsmål, der har betydning for medlemmernes arbejdsforhold.

Venlig hilsen

Anni Herfort Andersen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hæmningsløs arrogant

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS