Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Håndværk&design som børne-ungdoms TV

BørneTV Programmet ”Dansk hulebyg” vil hjælpe danske børn med at genfinde glæden ved at bygge huler efter egen idé, med værktøjet i egne hænder og med læring igennem processen, både i fritiden og i skole/SFO-regi. Indirekte spørger nogle af afsnittene dog også til, om skolen nu også gør alt, hvad der skal til, for at rumme de mange børn, hvis læring er forudsat af praktisk manuelle erfaringer.

Wisti Pedersen
Start debatten
31. januar 2015, kl. 12:55

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lige nu bliver den fremragende børnetv-serie ”Dansk hulebyg” genudsendt på DR-Ultra. Programserien består af 10 dele, hvor et barn i hvert afsnit får hjælp af Hulemester Barlebo til at bygge sin drømmehule. Efter en fælles skitsering og modelbygning, bygger barnet og hulemesteren sammen hulen i fuld størrelse, mest ud af genbrugsmaterialer i træ, stof eller metal, men med ordentligt håndværktøj - Altså håndværk og design i praksis!

Den faglige forening Håndværk og Designs blog med information og debat fra foreningen. Se også www.sloejd.dk.

Idéudvikleren bag serien er producer Mariella Harpelunde, som fra begyndelsen har haft målet med serien, at ville hjælpe danske børn med at genfinde glæden ved at bygge huler efter egen idé, med værktøjet i egne hænder og hvor de lærer igennem processen, både i fritiden og i skole/SFO-regi. Derfor tog hun for allerede 3 år siden kontakt til Danmarks Sløjdlærer Forening for faglig sparring, og til DanskByggeri for støtte til udvikling af inspirations- og undervisnings materialer til understøtning af hvert enkelt afsnit. Det er der nu kommet 8 sjove forløb ud af, som alle kan laves i håndværk&design primært i fase2 og i valfaget og derudover to regulære huleoplæg. De 8 forløb er tematisk opbygget, så de passer til de respektive afsnit, hvor et materiale, en konstruktion eller en ny teknik adskiller programmet fra de andre

#Fil 2.

Således er der en designopgave med cementstøbning af mobiltelefonholder til det afsnit, hvor et barn lærer at blande cement til sin hules kæmpe stolper. Ligeledes er der en tekstil opgaveløsning til afsnittet hvor en pige får hele sit dansehold til at sy et ”danseøvehuletelt”. En designopgave i genbrugsmaterialer er tilknyttet det afsnit hvor sådanne er grundmaterialet for hulen. Hvor afsnittet omhandler en saunahule, er den tilknyttede opgave at designe en solfanger tværfaglig med N/T.

#Fil 3

Til afsnit 9, seriens mest gribende, har udvikleren af opgaverne - Rasmus R. Christensen fra DS - måttet gå på kompromis, da den 13 årige bil- og randegraverkørende hulebygger selv svejser sin hule i bilskrot, og da det kun er H&D-valgfags elever der har mulighed for at tage svejsekursus, drejer opgaven sig om design af en popnittet metallampe i aluminium til løsning af elever i 5.-6. klasse.

Alle opgaverne vil blive mulige at downloade fra DR-Skoles hjemmeside sidst i uge 6.

#Fil 4

Ved DS- repræsentantskabsmøde den 14. marts 2015, vil produceren holde et oplæg om serien, hvorefter trykte udgaver af opgaverne gratis kan rekvireres af alle landets skoler via DS-lokalkredsene. Når DanskByggeri støtter undervisnings projektet, er det for at støtte børn i, at finde glæden ved de manuelle skabende processer, så de danner sig et reelt erfaringsgrundlag, for det rigtige valg af ungdomsuddannelse.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Hulebyg og DR-skole/håndværk&design, bliver en stor støtte til igangsætning af det nye fag, når DR/skole-siten åbner i starten af februar 2015. Der er heller ingen tvivl om, at der i det kommende forår vil blive bygget langt flere huler i danske haver og på skoleområder end sidste år, da programserien er meget populær blandt de yngre seere. Serien vil sandsynligvis også sætte gang i pædagogiske refleksioner på lærerværelserne og på læreruddannelsen, da især afsnittene 5, 7 og 9 - i børnehøjde- indirekte spørger til, om skolen gør alt, hvad der skal til for, at rumme de mange børn, hvis læring er forudsat af praktisk manuelle erfaringer.

#Fil 5

Afsnit 10 er lidt anderledes opbygget end de andre, og for H&D-lærere er det måske meget sundt, at have netop det afsnit i sin erindring i de kommende års arbejde med designprocesser. Afsnittet begynder nemlig modsat de ni andre med, at drengen forkaster den ellers så eksemplariske skitsering og modellering sammen med Barlebo. Nogle gange kan teoretiseringen i H&D godt virke som ”overkill” i en kreativ proces hos nogle børn, hvor den ønskede læring faktisk godt kan nås, ved bare ”at gå i gang” og ”sløjde” sig gennem processen. Selvom vi er travle i de kommende implementerings år, så må vi tage os tid til, at støtte og betænke de praktisk orienterede elever, for hvis ikke de kan finde læringsrum i vores nye håndværksfag, hvor kan de så?

WP

#Fil 6

Følg med i lanceringen af DR-Skole/H&D-siten på Folkeskolen.dk i løbet af uge 6 2015

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Håndværk&design som børne-ungdoms TV

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS