Håndskrivning skal trænes som enhver anden fysisk aktivitet

Håndskrivning er et godt redskab til at lære at læse (afkode skrevne ord), det tyder en del nyere amerikansk forskning på, men det skal ses som en legemlig aktivitet og ikke en intellektuel. Dvs man skal skelne mellem skrivning og håndskrivning, såvel som mellem læsning (forståelse af indhold) og afkodning.

Håndskrivning er en kompliceret aktivitet, der kræver motoriske færdigheder og en udviklet hånd-øjekoordination, der kan trænes op, inden man begynder på den egentlige håndskrivning.

På Rådmandsgade Skole i København vil vi i den kommende tid køre et pilotprojekt i 0. klasserne, hvor eleverne gennem tegneundervisning indøver de nødvendige bevægelser, der er krævet for at kunne udføre alfabetet. De øver bevægelsesretning som cirkel med og mod uret, vandrette, lodrette og skrå streger oppefra og ned, fra venstre mod højre og højre mod venstre. Først som helarmbevægelser i store former, og der arbejdes henimod mindre bevægelser med hånd og fingre.

Bogstavskrivningen trænes som bevægelse i en bestemt retning, hvoraf den rigtige form følger, og når formerne efterfølgende trænes i de rigtige indbyrdes størrelsesforhold, kan alfabetet udføres. Alfabetet er ikke 29+29 individuelle tegn, men en række variationer over nogle få grundlæggelde bevægelser.

Tegningerne udføres i forskellige størrelser. De udføres med skriveredskaber på papir i mindre størrelser og på tavlen i stor størrelse, hvor en anden fordel er modstanden mellem kridt og tavle, der giver større kontrol samtidig med, at man træner det at holde rigtigt på redskabet (det er man nemlig nødt til med tavlekridt)

Den motoriske udvikling skal styrkes

Denne tilgang tager udgangspunkt i børnenes individuelle niveau og sikrer succesoplevelser, og at barnet virkelig træner de færdigheder, der kræves for at kunne skrive. Nogle børn starter i skole uden at kunne holde på en blyant og så er udfordringen at skrive helt uoverkommelig. På denne måde kan læreren holde øje med, at barnet lærer de delelementer, der er nødvendige og udvikler sig tilstrækkeligt motorisk, før det udfordres yderligere. Formerne indøves gennem individuelle tegninger, derefter bliver formerne til bogstaver og først derefter kommer træning med at tilpasse bogstavers højde og bredde, dvs ingen linjer at skrive på til at starte med.

Ord er variationer af bevægelser

Når den egentlige bogstavtræning begynder, skal eleverne træne variationerne over samme grundform og ikke skrive det samme bogstav flere gange i træk. Som i musik ligger den egentlige udfordring i at sammensætte bogstaverne (tonerne), altså at kombinere bevægelserne, og får man indøvet bevægelserne forkert og banket dem fast ved eks. at skrive en side med skæve s'er, er det endnu sværere efterfølgende at lære bevægelsen korrekt.

Det er dokumenteret, at håndskrivning understøtter læseindlæringen, fordi man forstår og lærer bogstavernes og ordenes form med kroppen, så de lagres længere, såvel som man ved, at målet for at læse er en hurtig afkodning, hvor man ikke ser det enkelte bogstav, men dele af flere ord på samme tid, og at denne afkodning af forskellige skrifttyper i forskellig kontekst styrkes ved at lære skriftsproget via håndskrivning.

Den motoriske udvikling

Diskussionen om, hvornår barnets motoriske færdigheder er udviklet tilstrækkeligt til at kunne skrive, er yderst relevant, men allerede før sin død i 1938 beskrev R. H. Pedersen i »Undersøgelser over Haandskrivning« (udgivet 1943), hvordan man anbefalede helarmsbevægelser til de yngste, når man begyndte bogstavundervisningen, og i følge Ph.D. Christy Isbell er det også kulturelt betinget, hvordan man vægter henholdsvis grov- og finmotoriske aktiviteter, således at nogle tre-årige kinesiske børn, behersker at klippe snefnug ud af tyndt papir og udføre simple origamiprojekter. Det er altså ikke definitivt at børn på 6 år ikke kan skrive, det er blot et spørgsmål om hvordan, med hvilket redskab, og hvor motorisk trænede de er.

For at kunne gennemføre en vellykket undervisning i håndskrivning er man altså nødt til at forstå de færdigheder, der kræves og træne barnet op til at beherske de færdigheder fra det niveau barnet er på og ikke vise dem det ønskede resultat, lade dem prøve og lade dem blive ved med at prøve, hvis de ikke kan. Man må respektere, at håndskrivning er en sammensat disciplin, der kræver fysisk træning af hånd og øje og koordinationen mellem de to. Ligesåvel som musik er en koordination af hånd og øre.

I pilotprojektet på Rådmandsgade skole afprøves et undervisningsmateriale, der er under udvikling, der tager udgangspunkt i, hvor børn er udviklingsmæssigt, når de starter i skolen idag. Børn er nu ca. 6 år, når de starter indlæringen i skolen, et år yngre end før børnehaveklassen blev obligatorisk, samtidig med at mange børn laver færre finmotoriske aktiviteter end tidligere.

Trine Rask, uddannet skriftdesigner på Koninklijke Academie van Beeldende Kunsten i Haag, Holland, tegner bogstaver og underviser i skriftdesign på Mediehøjskolen og designskolerne. Gennem de sidste 8 år har hun undersøgt sammenhængen mellem håndskrivning og læsning og arbejder på et undervisningsmateriale til håndskrivning, der tager udgangspunkt i de fysiske færdigheder håndskrivning indebærer og med en bevidsthed om, hvordan vi afkoder, når vi har lært at læse, og hvordan dette kan styrkes via håndskrivning.