Håbet slukkede i elevernes øjne - igen! De skal ikke i skole på mandag

Jeg havde - ligesom mange andre - håbet at folkeskolens afgangselever kunne komme tilbage på skolerne på mandag. Sådan blev det ikke. Der regnes stadig på det. Jeg kan dog undre mig over, at man ikke har regnet på det noget før.

Vores børn og unges har det ikke godt. Ikke dem alle sammen. Når jeg taler med mennesker fra skolerne rundt omkring melder de om “slukkede” unge. Jeg hørte tidligere i dag en lærer bruger begrebet “depression” om stemningen, når han træder ind i det virtuelle klasserum. Det er selvfølgelig ikke den egentligt diagnose som er på spil for dem alle. Men faktum er alligevel, at mange af vores børn og unge sygner hen. Det bliver måske ikke decideret mental udsatte, men de trives heller ikke.

Vi har brug for at give mere frihed til skolerne. Vi har simpelthen brug for, at man på den enkelte skole kan bestemme, om eleverne skal tilbage i klasserne. Fx bare en dag om ugen på skift, så de spredes over skolens kvadratmeter. Nok er vi ikke alle sundhedsfaglige eksperter. Men mange på skolerne forstår også anbefalingerne og retningslinierne fra sundhedsmyndighederne. Jeg har tillid til, at man godt kan navigere lokalt og forholde sig til smitte og trivsel på samme tid.

Folkesundhed er mere end coronatal. Det er vigtigt, at vores sundhedsvæsen ikke kommer i rød kurve og knækker under. MEGET. Men det er også vigtigt, at vores børn og unge ikke kommer i rød kurve og bukker under. Vi har ganske enkelt brug for at styre efter mere end ét parameter for sundhed og kunne navigere i en virkelighed, hvor trivsel, faglighed, smittespredning og relationer alt sammen spiller ind hele tiden og på kryds og tværs. Det er en langt mere kompleks og foranderlig virkelighed end den, vi præsenteres for på pressemøderne. Men det er ikke desto mindre den virkelighed, som er .