Grammatikdidaktik

Grammatikdidaktik

Kristine Kabel, Mette Vedsgaard Christensen, Kirsten Bjerre, Lene Storgaard Brok og Hanne Møller

Akademisk Forlag 2023

”Anna-Sofie: Og hvorfor et det vigtigt at arbejde med variation i læserbreve?

Elev: Hvis jeg vil have, alle skal forstå det… hvis man bare skriver og skriver, så tror læseren, at det ikke er så seriøst.

Anna-Sofie: Ja.

Elev: I den første sætning ændrer han meningen på sætningen, når han udskifter ”og” med ”fordi”.”

Sådan taler læreren Anna-Sofie med sine elever om grammatik i en kontekst.

Samtalen viser, hvordan eleverne får plads til at bidrage med ”kommunikative erfaringer.”

Bogen ”Grammatikdidaktik” er en forskningsbaseret gentænkning af grammatikdidaktik.

Oftest er det en god læsestrategi, at man læser fagbøger fra bagsiden og frem. Også her med ”Grammatikdidaktik” er det en mulig strategi. Så ved man fra bagsideteksten, at her er det et særligt syn på grammatikundervisning: ”Den grammatikundervisning, der præsenteres her i bogen, sætter grammatikken ind i en kontekst. Den kan ikke stå alene, men den viser, hvordan undervisningen kan udvikle elevernes bredere kommunikative kompetencer.” Og så står der endvidere: ”Bogen tager afsæt i elevers og læreres erfaringer med grammatikundervisning i praksis og i aktuel forskning. Den er henvendt til dansk – og fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og universiteter.”

Det er således ikke en ”brugsbog” til folkeskolens lærere, men det er forskning i feltet, der er baseret på elevers og læreres erfaringer med grammatik. Det er praksis og teori i en særdeles meningsfuld sammenhæng.

Når man går fra bagsideteksten til ”Bogens forfattere” på de sidste fem sider, så ser man, at forskerne er fra læreruddannelsen og fra Videnscenter for Læsning. De har alle (i mange år) været optaget af grammatik i dansk – og fremmedsprog, og de har skrevet herom i mange artikler. De ved, hvad de skriver og taler om.

Herefter kan man vende sig mod bogens forside, indholdsfortegnelse og forord. Overskrifterne siger klart, at det er grammatik i kontekst, der har været i fokus. Kapitlerne har overskrifter som: ”Kontekstualiseret grammatikundervisning – grundlag og principper”, ”Kontekstualiseret grammatikundervisning i dansk – tre eksempler”, ”Kontekstualiseret grammatikundervisning i fremmedsprogsfagene” og ”Udvikling af kontekstualiseret grammatikundervisning”.

I kapitel 1: ”Gentænkning af grammatikdidaktikken” spørger de fem forfattere sammen: ”Hvad er grammatik? Og hvad kan skolegrammatik være i den danske grundskole i dag? Hvordan kan der undervises i grammatik og med hvilke begrundelser? Hvordan oplever elever grammatikundervisning i dansk og fremmedsprogfagene og hvordan kan lærere samarbejde om undervisningen på tværs af fag?” Det er disse spørgsmål, de fem forfattere (forsøger at) give svar på.

De er fortalere for (det må fremgå af alle kapiteloverskrifterne) kontekstualiseret grammatikundervisning, hvor inspirationen er hentet særlig hos Debra Myhill.

Det er skolegrammatik, der skrives om. Det er ikke lingvistisk teori (det hænger jo selvfølgelig sammen), men det er den del af grammatikken, som elever lærer i skolens dansk- og fremmedsprog.

Alle forfattere skriver klart, de skriver forståeligt om forskningsbaseret viden, de har mange og gode eksempler med, der er cases fra folkeskolen, og hvert kapitel indledes med en manchet, hvoraf det fremgår, hvad ”dette kapitel handler om”. Vil man have mest praksis, så kan man læse Kristine Kabels kapitel: ”Kontekstualiseret grammatikundervisning i dansk – tre eksempler”. Her er der (ja, ikke overraskende) tre gode eksempler på grammatikundervisning, der er langt fra ”skriftlig-dansk-kopi-ark”.

Sidst i bogen er der undervisningseksempler hentet fra fagene dansk, tysk og engelsk. Måske kan et samarbejde give eleverne bedre forståelse for grammatikken, så der bliver færre elevudsagn som Lærke, der siger således om lærernes samarbejde: ”Men det virker meget af det samme. Så har vi haft det ene i dansk en måned før, og så en måned efter får vi det i tysk. Cirka.”

”Grammatikdidaktik” er grammatik i kontekst og det er funktionel grammatik. Der er ikke mange ”ligge-lægge-ark” her.

Som underviser på læreruddannelsen er det den grammatikdidaktik, jeg har ventet på. Studerende kan læse med, de kan se relationen mellem teori og praksis, og de kan (ikke mindst) blive rystet i deres egen erfaringsbaserede viden om grammatikundervisning.