Mange børn forbinder græskar med den amerikanske tradition halloween. Græskarrene skaber uhygge i gader og stræder i dagene omkring 1. nov. Men græskar kan som bekendt også spises. Det har vi bare ikke tradition for i Danmark. Faktisk synes børnefamilier, at græskar er en svær fætter at tilberede. Så den er dømt ude i de fleste hjem, viser en analyse af Måltidspartnerskabet.
Hvad får I ud af at deltage?
Med årets udgave af GoCook Smagekassen vil vi invitere børnene til at give græskaret et chance. Det er vigtigt i en tid, hvor vi skal lære at sætte mere pris på grøntsager i sæson. Vi tager derfor eleverne med på en rejse til Japan, hvor man spiser græskar, som vi spiser kartofler. Eleverne kommer bl.a. til at eksperimentere med grønne og orange hokkaido-græskar, som de følger fra jord til bord. Smagekassen og det tilhørende undervisningsmateriale vil give eleverne viden om:
- Græskaret smag, konsistens og tilberedning
- Græskaret fra jord til bord
- Græskar og madkultur – fra brugen af græskar i Japan til pumpkinpie og halloween
- Græskarets biologi – hvorfor er græskar bær? Og hvad er en squash?
- Græskar i matematikken. Danmarks største græskar: Beregn rumfang og omkredsen af dit græskar.
- Hvilke retter de kan pimpe med græskar: Fra hokkaidosuppe til risotto.
Materialet vil som altid være spækket med en masse undersøgende opgaver og relevante undervisningsfilm og illustrative billeder. Der vil være nok materiale til 4-8 undervisningsgange.
Vores evaluering fra GoCook Smagekassen sidste år viser blandt andet, at op til 94% af lærerne mener, at materialet hjælper dem med at give eleverne køkkenfaglige kompetencer, nye smagsoplevelser og viden om sundhed. Sammenlagt mener 96% af lærerne desuden, at Coop Skolekontakten er en troværdig el. meget troværdig uformel leverandør af undervisningsmaterialer.
Græskar er ikke kun til spas
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.