Godt avisstof

Myten om forberedelsen.

I Ry Kommune i Midtjylland har forvaltningschefen regnet ud, at kommunen skal bruge en halv million kroner mere om året på skoleområdet som følge af overenskomstresultatet fra 1995. Kommunalbestyrelsen beslutter at bevilge det halve. Det irriterer forvaltningschefen, hvorefter han beklager sig til den lokale avis.

Over kommunen? . . . Nej, over Danmarks Lærerforening.

Hvorfor? . . . Jo, fordi lærernes arbejdstidsaftale efter forvaltningschefens udsagn er ugennemsigtig og bureaukratisk. Og så fordi lærerne har alt for meget tid til at forberede undervisningen - en time for hver undervisningstime, udtaler han.

Det er godt avisstof. Og straks følger Jyllands-Posten op på historien. Ganske ukritisk - og uden at påpege den manglende sammenhæng. Forvaltningschefen glemmer at fortælle, at han selv - efter arbejdstidsaftalen - har retten og pligten til lokalt at aftale en udmøntning, som gør administrationen enkel og ubureaukratisk. Og han forklarer heller ikke, hvorfor et budgetproblem skal løses ved at give lærerne mindre tid til forberedelse.

Men helt grotesk er det, at der bæres ved til en myte om lærernes forberedelsestid, som ikke har hold i virkeligheden. Der er ikke en times forberedelse til hver undervisningstime. F-tiden er fastlagt ved aftale med Kommunernes Landsforening så sent som i 1992. Og realiteten er, at med gennemsnitligt 12 minutter per lektion til frikvarterer er der kun 33 minutter per lektion til planlægning, forberedelse, efterbehandling af undervisningen samt vurdering og bedømmelse af elevernes arbejde. Med de krav, den nye skolelov stiller til undervisningen, burde kravet ikke være mindre men mere tid til forberedelse.

Den urigtige påstand om en times forberedelse til en times undervisning bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget. Men det kan vel næppe overraske, at Kommunernes Landsforenings formand også kræver forberedelsestiden nedsat. Derimod forekommer det absurd, at formanden for Skole og Samfund kalder lærerforeningens holdning 'betonagtig', og at skoledirektørernes formand kalder forberedelsestiden 'i overkanten'. De taler mod bedre vidende. For dagsordenen er tydeligvis en anden: Man vil have lærerne til at 'betale' for kommunale besparelser.

Forberedelsestiden er et overenskomstspørgsmål. Og Kommunernes Landsforening ved ganske udmærket, at der bliver ingen aftale om nedsættelse af lærernes forberedelsestid. Må det være tilladt i al stilfærdighed at opfordre Kommunernes Landsforening - og andre - til at standse en sabelraslen, der direkte lægger op til konflikt.

Stig Andersen

medlem af DLF's hovedstyrelse

og formand for fagligt udvalg