Gode bøger til decembermørke dage

Gode (danske) bøger til julens gode dage

”Selvfølgelig er det vigtigt, at unge mennesker har et arbejde og føler medbestemmelse på den førte politik. Men hvis du aldrig er blevet trænet i at forestille dig, hvordan dine medborgere har det, og kan finde ud af at argumentere med respekt, vil demokratiet i sidste ende fejle.” Det er den jødisk-amerikanske filosof Martha C. Nussbaum, der har sagt sådan. Vil man vide noget om, hvordan andre mennesker har det, så må man læse bøger. Tidens debat præges i høj grad af manglende forståelse for, hvordan andre (og mindre bemidlede, mindre privilegerede og med mindre social status) har det. Læs bøger, kan man sige. Det er ikke det eneste svar, men det er en vej.

Og der er mange gode bøger. Her er ti danske romaner (en enkelt norsk), der kan anbefales at give som gave eller man kan ønske sige en af disse i gave. Får man kun bløde pakker til jul, så husk: Man kan også låne bøger på biblioteket.

1. Merete Pryds Helle: ”Vi kunne alt”. Det bliver også jul i Merete Pryds Helles roman. Her er Merle og familien i kirke til jul: ”Alle sang så pænt, og Erling var tilfreds med, at præsten var kortfattet, så de ikke skulle høre noget præk på sådan en højhellig dag. Så snart kordegnen begyndte på udgangsbønnen gennede Gerda dem ud, for hun stolede ikke på, at Lis, der var blevet hjemme for at passe anden, passede andet end sig selv.”

Det er ikke kirkens julestemning, der skal skygge for en god and: ”Ane insisterede på, at de skulle bede bordbøn, nu det var juleaften, men Lis foretrak at læse et stykke fra Kapitalen. Erling sagde, at man vel godt kunne tage hensyn til andre, selv om man var kommunist, og Ane sagde jo, at kristendom og kommunisme vel kom ud på et i grundtanken.”

2. Vita Andersen: ”Indigo”, ”hvor Vita Andersen fortæller (med overskud og tilgivelse) om sin barndom: ”Jeg kunne godt lide læreren. Han var ung, jeg syntes, han så godt ud. Men rygtet gik at læreren og hans kone læste Information, det var ikke så godt, for så var de kommunister.”

3. Iben Mondrup: ”To brødre”. Er man fra Frederikshavn, så er det en hjemstavnsfortælling af høj klasse. For andre er det en beretning om, hvordan krig og opvæksten i skyggen af en krig, præger en hel generation: ”Vi er kun lige kommet ud af to krige, hvor folk overfaldt hinanden, fortsatte han. De var torskedumme, kan jeg fortælle dig, en flok skvattede kujoner som glemte al moral, hvis de overhovedet havde haft nogen, og gik med hvor de kunne se deres snit til det. Ingen kunne tænke selv, de gjorde bare, hvad der blev sagt. Og dét er det farligste, Poul.”

4. Hanne Beck Rickardt: ”For enden af perronen”. Venskab, kærlighed, trofasthed, begær og et billede af samfundet op gennem 1980erne til nu: "Nicks forældre havde set venligt på hende.

"Grundtvig? Jamen var det ikke ham med Dannebrog?, sagde faderen." 5. Jens Smærup Sørensen: ”Jens”. Også her er det en erindringsroman, Jens vokser op og ud af samfundet i Staun. Første del er som at sidde i en god lænestol, anden del bliver mere politisk og mindre lænestol. ”Men jeg voksede op i et bondesamfund hvor endnu ingen gav sig af med nogen forklaring på hverken mine eller andres besynderligheder. Den almengyldige sammenfatning af al snak desangående måtte altid lyde: Men sådan er han nu.”

6. Knud Romer: ”Kort over Paradis”. Det er nok en erindringsroman. Romer skriver blændende om sit liv. Det har ikke været nemt. ”Hvis bare jeg havde forstået det noget før. Det skulle ikke være perfekt. Det skulle være færdigt.”

7. Kim Leine: ”Rød mand, sort mand”. Den bedste bog af Leine indtil videre. Det er Grønlands kolonihistorie, det er ulækker, svampet, beskidt og fyldt med sygdom, betændelse og bræk. Herligt. "Hele koloniprojektet er fantastisk. Det er selvfølgelig grandiost i planen og stupidt i udførelsen, som alle entrepriser med udspring i kancelliet, og jeg tror ikke en eneste af de høje herrer har haft den fornødne viden om hvad det krævede af menneskelige og materielle resurser. De føler jeg for højt hævet over det almindelige liv."

Endelig er der tre bøger til børne og unge:

8. Ida Marie Rendtorpp: ”Stemmetyven” der er kommet i to bind indtil videre. Det er til 10-14 årige læsere.

9. Sarah Engell: ”Fuglemanden” er en graphic novel om en pige, der har tvangstanker. Hun ser fugle og fuglemanden overalt, mens hun kæmper med sin identitet, der er noget flagrende. Det er 14- 17 årige, der vil læse med her.

10. Så er der endelig den norske. Ulrikke Falch (Vilde fra SKAM) og Sofie Frøysaa har skrevet ”Jenteloven”: Der er 11 paragraffer i Jenteloven. Det er SKAM-Vilde-Ulrikke Falch, der bruger sin plads i medierne til at slå fast, at piger ikke skal tie stille, se pæne ud og altid smile venligt. Sammen med Sofie Frøysaa, der er skolelærer og foredragsholder og fortsat under 30, har hun skrevet”Jenteloven”. Giv den i gave til alle piger mellem 13 og 30.

Det var ti gode bøger. Her kan man få indblik i liv, der enten ligner ens eget – eller (som oftest) er vidt forskellige fra læserens hverdagsliv. Bøger giver en større verden.

Doktor Skrulle fra SKAM siger det sådan: ”Hvert menneske er en ø. Og den eneste vej fra ø til ø består af ord. Og så længe vi ikke snakker sammen, så bliver vi bare små ensomme øer, der må bedøve sig med piller. Helt som Ibiza.”

P.S. Man kan jo også høre! bøger. Og man får også indblik i andres liv, når man ser film. Og serier. Eksempelvis kommer ”The Crown” sæson 3 om lidt. Den kan man se. Glæd jer. (Så ved man, hvordan det kan være at være monark i The British Empire).