Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Glæden skal fylde i undervisningen - og skarp retorik i debatten

2,5 uge inde i skoleåret er mine fokuspunkter klare for dette år. Undervisningen skal være fyldt med undring, glæde og oplevelser. Samtidig skal retorikken i debatten i ALLE medier være skarp, og vi skal turde at blande os. Undring, glæde, oplevelser og skarp retorik har min absolutte første prioritet i dette skoleår, og jeg håber at kunne få mange med de tre fokuspunkter.

Foto: Søen som udgangspunkt for dagens undervisning.
Mette Mellerup
Start debatten
30. august 2023, kl. 13:35
Start debatten

Undring, glæde og oplevelser

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Mette Mellerup er Folkeskolens naturfagsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: mettemellerup74@gmail.com

I dette skoleår har jeg skiftet lidt i mit normale habitat. 9.årgang er skiftet ud med 3. og 6. årgang til natur og teknolog og i overbygningen har jeg stadig 8.årgang. Portalerne har ikke været åbnet endnu, da undervisningen har budt på oplevelser fyldt med glæde og smil. Oplevelserne fører til undring, som fører til undersøgelser.

1,2,3 så er der naturfagsundervisning, som eleverne er engagerede i og som fører til motivation for fagene. Jeg garanterer for, at der også er læring for alle eleverne.

Naturfagsbingo med spilleplader, som lige passer til vores "sø"

På 3.årgang blev en tur om den lokale ”sø” (læs lillebitte vandhul) til naturbanko med bankoplader af ting, som eleverne kunne finde lige præcis ved vores sø. Det blev til undring om, hvorfor der var mange gule blomster, hvorfor valmuer taber deres blade, hvorfor nogle hundeejere lader hundelorte ligge, så man kan træde i dem og cirka 1000 andre ting. Det blev også til glæden ved at plukke varme, modne brombær og spise dem med det samme.

Det blev til spørgsmål om insekter, hvor de lever og hvad et insekt er. Det måtte vi hjem og undersøge.

”Er der mange insekter i skolegården, Mette?”

”Hvem ved, skal vi gå ud og undersøge det?”

På 6.årgang blev det lokale mirabelletræ omdrejningspunktet – for vi har måske verdens bedste mirabeller (det synes en del af eleverne :0). Men dem der er tilbage, sidder højt og vi kan ikke få dem ned. Så hvordan løses denne udfordring og kender vi den fra andre problemstillinger?

Her kom robotarm ind i billedet og nu er mirabelleudfordringen – takket være Andreas Mogensen – blevet til et forløb om rummet, raketter og hvordan det er at være astronaut.

På 8.årgang arbejder vi tværfagligt med et fælles fagligt fokusområde ”Det livgivende vand”. Vi har været en hel dag ved søen. Dagen var fyldt med undersøgelser, grej, glæde og badetur. Vandet er undersøgt hjemme på skolen og vores næste oplevelse er rensningsanlægget.

Som en appelsin i naturvidenskabsturbanen skulle Andreas Mogensen sendes afsted. Alle vores elever har – af to omgange- været samlet til SAMMEN at se opsendelsen og sammenkoblingen. Det blev også fejret med en is til os alle. En dansk astronaut i rummet er en oplevelse, som eleverne garanteret vil huske i fremtiden og som har krav på at blive fejret.

Måske sidder en læser og tænker – hvordan sikrer hun sig, at eleverne lærer det de skal og som står i målene? Jeg har styr på mål, kompetencer og portaler, men har valgt at gå en omvej gennem glæde, oplevelser, undring for til sidst at kunne aflevere elever med glæde og motivation for naturfagene.

Ovenstående er en lille beretning om min start på dette skoleår i undervisningen.

Skarp retorik i medierne

Dette er mit andet fokusområde i år, som rækker ud af klasseværelserne. I det nyeste nummer (nr. 12) af Folkeskolen skriver ansvarshavende chefredaktør Andreas Marckmann Andreassen om Mattias Tesfaye og en ny skolepolitik.

Hvem ved, om der er nye vinde på vej ind over folkeskolen, som Mattias Tesfaye stiller os i sigte? På dette års Sorø møde var de nye vinde også omdrejningspunktet.

Som gammel rotte i branchen har jeg svært ved at tro på ordene fra politikkerne, men jeg håber af hele mit hjerte, at dette skoleår bliver et vendepunkt og at folkeskolen igen bliver fyldt med tillid, faglighed, oplevelser, glæde og trivsel.

Mattias, vi satser så meget på hjælp fra dig.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Glæden skal fylde i undervisningen - og skarp retorik i debatten

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS