Giv plads til refleksioner

På DLF-kurset ”Elevernes læring i idrætsfaget anno 2015” er vi blevet specielt opmærksomme på refleksioner i idrætsundervisningen. Med refleksioner mener vi rum for den enkelte elev til at reflektere over egen praksis og udviklingsmuligheder indenfor et felt samt elev-til-elev refleksion, der indeholder feedback ud fra på forhånd opstillede kriterier, der baserer sig på tydelige læringsmål. Dette kan f.eks. være ved hjælp fra konkrete og nuancerede beskrivelser af tegn på læring, brug af time-outs i idrætstimerne - individuelt, parvis eller i grupper. Det kan også være i form at selvevaluering og fokusering på egen progression ved hjælp af målskiver med betegnelserne ”kan ikke-kan næsten/kan med hjælp-kan”. Dette arbejde kan sagtens i det små påbegyndes i de mindste klasser for at vænne eleverne til tankegangen.

At man altid skal ”zoome ud” og kigge på idrætsfagets formål og ikke kun opsplitte det i nedbrudte læringsmål er også en vigtig ting at være opmærksom på. At faget er afhængig af et velfungerende praksisfællesskab og ikke kun skal have fokus på den faglige progression er væsentlig set i lyset af, at praksisfællesskaberne og målstyringen bør understøtte hinanden.

Målsætningsdelen bør ikke ses som noget, der skal laves for hver enkelt undervisningstime for hver enkelt elev - dette er helt uoverkommeligt. Målene bør sættes over længere forløb på f.eks. et antal uger og kan såvel som individuelt være gruppeorienteret, f.eks. med et fælles mål for hvordan gruppen er sammen omkring idrætsaktiviteterne. Et tema som fair play kunne være en paraply, hvor denne form for mål kunne indtænkes - f.eks. fair play med fokus på det formelle, at holde sig til reglerne over til det uformelle - at tale ordentligt til med- og modspillere, være ærlig omkring egne fejl osv.

Brian Rasmussen, André Visholm, Gunhild Svenningsen og Thomas Schmidt