Giv dit barns lærer tillid, respekt og arbejdsro!

Hvad er årsagen til, at dygtige, veluddannede, pædagogiske og engagerede lærere dagligt skal modtage sådanne beskeder fra forældre til deres elever?

Jeg er forælder til tre børn i en helt almindelig folkeskole i Danmark. Jeg har - ad to omgange nu - stået på sidelinjen og været vidne til, at mine børns højtelskede, dygtige lærere er blevet udsat for forældres hetz imod dem og været vidne til en skoleledelse, der har været for svage og konfliktsky til at stoppe disse grænseløse forældre. I begge tilfælde er det ulykkeligvis endt med lærerens sygemelding og bagefter afskedigelse. Mine børn har i begge tilfælde måttet betale en stor del af regningen: Nye, ukendte lærere uden kendskab til eleverne har overtaget undervisningen i klassen, mine børn har i frikvartererne måttet lytte til sande og usande sladderhistorier om deres lærere og forældre og de har følt utryghed ved at mærke, at deres vigtigste voksne har været i konflikt med hinanden.

Ovenstående er blot et eksempel fra én skole i Danmark. Grunden til, at jeg skriver dette brev er, at det – efter min opfattelse – langt fra er et enestående eksempel. Desværre ser det ud til, at det negative skole-hjem samarbejde er et udbredt problem på landets skoler.

Jeg undrer mig over, at nogle forældre, der – tilsyneladende - sjældent opholder sig på deres barns skole, der ikke bruger tid på at overvære undervisningen, som ikke nødvendigvis har sat sig ind i årsplaner, skolens politik og pædagogik og som sjældent møder op til klassearrangementer og forældremøder kan have så stor en magt. At forældre vha. anklager, postulater og ondsindet sladder kan få deres barns lærer fyret, mens kollegaer og andre forældre ser magtesløst til.

Jeg vender tilbage til mit indledende spørgsmål: Hvad er årsagen?

Personligt tror jeg, at det er en kombination af usikre, frustrerede forældre til et barn, der ikke trives (måske heller ikke derhjemme) samt en tendens til at se sig selv som "en forbruger af skolen", der har ret til at klage over produktet. De fleste forældre ser sig selv som en vigtig medspiller i skolebarnets trivsel. Men i stedet for at samarbejde med læreren om barnets trivsel på en positiv og konstruktiv måde, har mange forældre en misforstået måde at være engageret i skolegangen på: Er der noget, der ikke fungerer, så forventer vi (kræver!) at skolen og lærerne omgående fixer dette - ellers klager vi! At et godt skole-hjem samarbejde går begge veje og kræver tid og indsats - også fra forældrenes side er der tilsyneladende nogle forældre, der glemmer.

Med reformen af folkeskolen i 2013 fulgte forandringer, der distancerede os forældre yderligere fra skolen: Læreren har mindre tid til at kommunikere med forældrene (og kun inden for normal arbejdstid, hvilket betyder, at forældrene må tage fri) - og ingen tid til at deltage i sociale arrangementer, hvor han/hun ellers tidligere har haft god mulighed for at lære sine vigtigste samarbejdspartnere at kende: Nemlig forældrene.

Tilsætter vi ydermere et fokus på eget barns bedste frem for fællesskabets bedste samt det grove sprogbrug, der er blevet mere almindeligt i Danmark, får vi en sprængfarlig cocktail, der gang på gang ender ulykkeligt for alle parter.

Skoleledelsen, der - efter reformen - har skullet finde en helt anden måde at lede skolen på, og som er ansvarlig for sine medarbejderes trivsel samt et godt psykisk arbejdsmiljø kan have svært ved at leve op til opgaven.

Kære forælder! Det er skoleledelsens opgave at hyre og fyre (dygtige folk!) Støt op om dit barns trivsel ved at give læreren den tillid og respekt, som han/hun fortjener, tag din del af ansvaret for en god og konstruktiv dialog om barnet og giv derudover læreren arbejdsro!

Og kære skoleleder! Det er din opgave at sørge for, at dine medarbejdere hver dag møder op til et godt psykisk arbejdsmiljø. Det opnår du bl.a. ved at gribe ind og sætte tydelige regler og grænser for forældrene.

Karen Gangelhoff (mor til tre skolebørn)